Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
05.01.2024
En perfekt start på det nye år: Vanvittige 750 millioner kroner på spil i Eurojackpot
Der er rig mulighed for at starte det nye år med et kæmpebrag. I aften har Eurojackpots førstepræmiepulje nået sin maksimale størrelse på monstrøse 750.000.000 skattefrie, danske kroner.

Hov, tøv lige en kende med nytårsforsætterne… i morgen kan fremtiden se helt anderledes ud.

Når der i aften bliver udtrukket syv tilfældige tal ved trækningen i Eurojackpot, så er der ekstra mange grunde til at følge med: Den heldige vinder, der har den helt rigtige kombination af 5 vindertal og 2 stjernetal kan stoppe ikke mindre end 750.000.000 kroner lige i en overdimensioneret baglomme.

Det er kun fjerde gang nogensinde, at puljen i Eurojackpot når helt op på sin øvre grænse på 750.000.000 kroner. Første gang det skete, blev puljen vundet af en dansker. Hos Danske Spil krydser man fingre for, at det sker igen.

”Det er jo et helt ubegribeligt stort beløb, som er på spil i aftenens trækning i Eurojackpot. I sommeren 2022 havde vi æren af at udbetale en makspulje til en dansker, og når man først har haft den oplevelse én gang, så kan jeg love, at man gerne vil opleve det igen. Og når det føles så skelsættende at udbetale trekvart milliard kroner, så tænk på, hvordan det må føles at modtage en så enorm sum penge…” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, og fortsætter:

”Derfor er det sådan, at hvis man vinder et stort beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller i det her tilfælde mangemillionær.”

Du kan spille med i Eurojackpot indtil klokken 19.00 i aften. Enten hos en af Danske Spils mange forhandlere, på danskespil.dk eller via Danske Spils app.

Fakta

Kun tre gange før har Eurojackpots førstepræmiepulje været på 750 millioner kroner. Første gang i juli 2022 blev puljen vundet af en dansker. Siden i november 2022 og senest i juni 2023 blev puljen vundet i Tyskland.

Indtil 2022 var Eurojackpots førstepræmiepulje begrænset til 570 millioner – og den grænse blev nået 13 gange.

Om Eurojackpot

Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.