Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
01.10.2024
Danske Spil: ”Det var det, vi sagde - Vild med dans er også en popularitetskonkurrence!”
Ifølge Danske Spil skal danserne mere end blot mestre dansen for at nå langt i konkurrencen.
Man skal være en dygtig danser, hvis man vil have succes i Vild med dans – men det skader heller ikke, hvis man er en populær skikkelse: ”Vild med dans er også en popularitetskonkurrence!” siger Danske Spils oddssætter efter Dot Wessman i sidste uge måtte forlade programmet som den første.

Man skal mestre mere end dansefærdighed for at nå langt i Vild med dans. Det siger Danske Spil, og det måtte en af deltagerne sande i fredagens udgave af det populære program.

Den første danser, som måtte forlade årets Vild med dans, blev den habile danser Dot Wessman, selv om hun havde scoret de tredjehøjeste dommerstemmer af alle de dansende.

”At Dot måtte forlade programmet trods så flotte pointtal fra dommerne sætter bare en tyk streg under, det vi altid har sagt: Vild med dans er mindst lige så meget en popularitetskonkurrence, som det er en dansekonkurrence. Og selv om Dot nåede at vise os, at hun er en fin danser, så kunne det ikke kompensere for, at seerne hellere ville stemme på konkurrenterne,” siger Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen.

Han havde på forhånd spået, at Dot Wessman risikerede at ende i omdans, fordi hun ikke nyder helt samme popularitet som flere af de andre dansere, men han indrømmer alligevel, at han blev lidt overrasket, da hun endte med ryge ud i fredags.

”Ja, vi havde godt nok vurderet, at hun godt kunne trække Sorteper, men da hun efter fredagens dans stod på en delt tredjeplads med 26 point inden seerstemmerne, troede vi alligevel, at hun ville klare den. Men det er igen et tydeligt bevis på, at Vild med dans især i de første par runder også er en popularitetskonkurrence, og de andre dansere har så bare været lidt mere populære,” siger han.

En af de dansere, som ifølge Mathias Reimer Larsen og Danske Spil har størst chancer for at nå hele vejen til finalen, er Anna Munch, som gjorde det ganske godt på dansegulvet i fredags.

”Anna Munch imponerede os big time med sin quickstep sammen med Eugen Miu. Hun gjorde det godt, samtidigt med, at hun appellerer til mange tv-seere. Derfor deler hun nu favoritværdigheden sammen med May Lifschitz. Philip May og Kamal følger lige efter, og derefter knækker feltet. Jeg skyder på, at den samlede vinder af årets Vild med dans skal findes blandt de fire her,” siger Mathias Reimer Larsen.