Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
12.10.2024
Mirakel i Murcia? Landsholdet er underdogs mod Spanien, men Danske Spils kunder bakker op
Danske Spils kunder tror på en usandsynlig og sjælden sejr over Spanien lørdag aften.
Kombinationen af høje odds på dansk sejr og en stor opbakning hos danskerne kan gøre aftenens landskamp mod Spanien til en indbringende affære for kunderne hos Danske Spil.

Indrømmet, det danske landshold er klokkeklare underdogs i aftenens landskamp mod de spanske europamestre i Nations League. Men det har ikke forhindret den fodboldglade del af befolkningen i at tro på overraskelsen. Danskerne tror på et usandsynligt mirakel i Murcia i aften, og således tror 55% af Danske Spils Oddset-kunder på en dansk sejr, mens kun 20% har Spanien som vinder.

”Spanien har helt objektivt set det suverænt bedste hold, og så varmer det at se, hvor stor opbakning det danske landshold har blandt vores kunder. Opbakningen har selvfølgelig noget at gøre med, at vi har relativt høje odds på en dansk sejr, men det handler også om, at holdet igen er ved at få rigtigt godt fat i befolkningen. Vi kan mærke, at det begynder at summe igen, og at danskerne er klar til igen at tage de rød-hvide briller på og spænde vikingehjelmen,” siger Mathias Reimer Larsen, der arbejder som oddssætter for Oddset hos Danske Spil.

Over en million til danskerne ved rød-hvid sejr
Han fortæller, at kombinationen af et højt odds og stor opbakning potentielt kan gøre det til en indbringende aften for danskerne, hvis altså landstræner Lars Knudsens tropper går hen og overrasker i Murcia i aften.

”Det er svært at sige præcist hvor meget, danskerne vinder på en dansk sejr, da mange først spiller lige op til kampstart, men vi forventer lige nu, at vi skal udbetale på den gode side af 1 million kroner til danskerne, hvis Knudsens tropper besejrer overmagten i aften,” siger Mathias Reimer Larsen.

Inden Danske Spil må til lommerne for at finde de store gevinster frem, skal det siges, at det kun er sket to gange i historien, at Danmark har slået Spanien i herrefodbold.

I 1993, hvor Flemming Povlsen scorede kampens enlige mål i en VM-kvalifikationskamp i Parken, og derudover i Sepp Pionteks bare femte landskamp i 1979. Der vandt vi 3-1 i en venskabskamp på et mål af Jens Jørn Bertelsen og to af en 22-årig komet ved navn Preben Elkjær.