Når først der dufter af gran og risalamande og der rigtigt skal julehygges derhjemme, så bliver danskerne mere gavmilde og ekstra glade for at glæde hinanden.

Fire ud af fem danskere svarer således, at de vil dele ud af gevinsten, hvis de skulle være så heldige at skrabe 10 juletræer og vinde en af de fem store gevinster på 1.000.000 kroner på deres gode, gamle juleskrabekalender fra Danske Spil.

Det kan man læse i en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Danske Spil.

”Det er dejligt at se, at danskerne vil være gavmilde med gevinsterne fra vores ikoniske kalender fra Quick, og hvem kan se sig fri for at få mere lyst til at dele ud af livets glæder, når man kan dufte gløggen og julepynten begynder at titte frem? Når det er sagt, så er det selvfølgelig helt op til den enkelte vinder, hvor de vil bruge præmien fra juleskrabekalenderen,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Quick og kalenderen.

Undersøgelsen viser også, at det først og fremmest er vindernes allernærmeste, der kan se frem til at få en bid af gevinsten. Hele 95% af de potentielle juleskrabekalender-millionærer, som vil dele gevinsten, svarer nemlig, at de vil dele med familien.

(På de kommende pladser kommer ’velgørende formål’ og ’venner’, begge med 11%, mens 2% af vinderne vil dele ud til ’kollegaer’.)

Nu tænker du måske, at svarene ville være de samme, uanset hvornår på året, millionen blev vundet, men sådan er det faktisk ikke, for det er der nemlig også blevet spurgt til i undersøgelsen.

”Hvis du vandt en million til jul på en skrabekalender, er der så større sandsynlighed for at du ville dele ud af din gevinst, end hvis du vandt på andre tidspunkter af året?”

Og har viser svarene, at når julestemningen først er pakket væk og lagt i papkasser på loftet, så er det kun 69%, der ville dele gevinsten med andre.

Med andre ord: Julen ER hjerternes fest og milliongevinsterne på Danske Spils juleskrabekalender ER til deling.

Fakta om Danske Spils juleskrabekalender

• Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.
• Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).
• Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.
• I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.
• Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
• Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
• Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.

• Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.