Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
22.11.2024
Danske Spil: Sådan ender Vild med dans
Danske Spil lader danskerne gætte med på Vild med dans på Oddset...
Vi er nået til den store finale i Vild med dans, og med kun tre par tilbage tør Danske Spils Oddset- og danseeksperter godt spå om den endelige slutstilling. Der er nemlig noget, der minder om de foregående sæsoner…

Allerede før den første dans i årets udgave af Vild med dans fremhævede Danske Spils oddssætter, Mathias Reimer Larsen, en tendens, som kunne blive afgørende for konkurrencen: At kombinationen skuespiller/influencer er en kraftfuld cocktail i Vild med dans-universet.

I direkte tråd med den forudsigelse peger han nu direkte på 19-årige Anna Munch som den oplagte vinder af Vild med dans’ sæson 21. Hun har, trods sin unge alder, godt med erfaring fra begge områder.

”Anna Munch har klart den store fordel - som vi også snakkede om, inden konkurrencen startede - at hun er vant til at performe og at stå foran et kamera,” siger Danske Spils Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen. Han understreger dog, at det ikke betyder, at hun får det hele foræret:

”Ja, hun er i min optik klart den bedste danser i programmet, men hun har tydeligvis også en kæmpe arbejdsmoral, som hjælper hende med at lære nye trin og moves. Og så virker det også til, at det betyder noget, at hun er feltets yngste deltager. Jeg tror ikke man skal kimse ad, at selve indlæringen af dans måske er lettere og hurtigere, jo yngre man er. Det er lidt ligesom at lære at cykle eller at stå på ski. Det er børn og unge altså bedre til at lære end folk på 55,” siger eksperten, som i parentes bemærket selv er i trediverne.

Det lyder alt sammen rimeligt nok, men Danske Spils oddssætter har også hårdere fakta til at underbygge sin forudsigelse.

”Vi ved, at det er seerne, der vælger vinderen i sidste ende, og derfor følger vi ganske nøje vores kunder på Oddset, når vi forsøger at forudsige vinderen. Her er der næsten dobbelt så mange, der tror på Anna Munch som vinder, som tror på henholdsvis Rasmus Staghøj og Morten Hemmingsen. Når vi så også tager højde for dommerstemmerne, når vi frem til, at Anna Munch vinder, mens Rasmus Staghøj lige sniger sig ind på andenpladsen foran Morten Hemmingsen – selv om sidstnævnte nok er konkurrencens næstbedste danser,” vurderer Mathias Reimer Larsen.