Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
24.11.2024
1 måned til jul: Så mange danskere tyvstarter på juleskrabekalenderen
Danske Spils Quick-kalender er populær blandt danskerne - nogle starter dog før tiden...
Juleaften er om en måned, og selvom de fleste danskere holder af den søde ventetid, er der mange, som ikke kan lade være med at skrabe forud i Quicks klassiske juleskrabekalender. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Spil.

Det er en almindeligt kendt regel, at en julekalender har 24 låger, og at man kun åbner – eller som her: skraber – en enkelt låge om dagen, så kalenderen på den måde kan bruges som en nedtælling til juleaften. Det er bare langt fra alle juleglade danskere, der husker at overholde den regel.

Det viser en stor undersøgelse om danskernes julevaner, som YouGov har foretaget på vegne af Danske Spil.

Hver anden skraber forud
I undersøgelsen svarer næsten hver anden dansker, at de har prøvet at skrabe forud i Danske Spils juleskrabekalender.

15 procent af de adspurgte svarer endda, at de har prøvet at skrabe hele kalenderen FØR 1. december.

Dertil kan det nævnes, at 9 procent efterfølgende svarer, at de har prøvet undskylde eller retfærdiggøre sig selv overfor ekspedienten, når de længe før jul er i kiosken eller supermarkedet for at få udbetalt gevinsten på kalenderen.

Selv om det måske ikke helt er i juleskrabekalenderens ånd at skrabe forud på den måde, så understreger de hos Danske Spil, at de skam ikke bærer nag.

”Det er jo meningen med en julekalender, at man kun åbner en låge om dagen i december frem mod jul, eller tilfældet med juleskrabekalenderen, at man skraber et felt om dagen. Men det er altså helt op til danskerne selv, om de vil ’tyvstarte’ og skrabe felterne før tid. Vi kan også sagtens forstå, at man kan have lyst til at se med det samme, om der er gevinst – og vi udbetaler selvfølgelig også meget gerne pengene før juleaften – så kan de jo også nå at sprede endnu mere glæde og julestemning, hvis gevinsterne går til flæskestegen eller måske til en ekstra julegave,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag kalenderen fra Quick.

64% skraber ét felt om dagen
I øvrigt viser undersøgelsen også, at der er håb forude for dem, som synes, at det skal tage de maksimale 24 dage at skrabe den klassiske, røde kalender fra Danske Spil.

Adspurgt, hvordan danskerne foretrækker at skrabe kalenderen, er det nemlig hele 64 procent, som svarer, at de foretrækker kun at skrabe et felt om dagen.

Årets juleskrabekalender har efterhånden været i handlen siden midten af oktober, men Danske Spil meddeler, at der i skrivende stund stadig ikke er indløst nogen af de fem topgevinster på 1.000.000 kroner, som man vinder, hvis man skraber 10 juletræer – i øvrigt uanset, hvornår man skraber dem.

Juleskrabekalenderen er i handlen helt frem til jul og koster stadig 50 kroner, som den gjorde, da den første gang så julens lys i 1994.

Fakta om Danske Spils juleskrabekalender

  • Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.
  • Undersøgelser viser, at 58% af danskere over 18 år har en juleskrabekalender (svarende til 1,9 millioner danskere).
  • Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.
  • I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.
  • Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
  • Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
  • Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.
  • Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.