Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
26.11.2024
133 millioner kroner er gået ”under radaren”
133 millioner kroner er gået ”under radaren”
Der er vanvittige 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje: Men også de sekundære præmier er ved at nå rekordhøjder – Danske Spil forventer 133 millioner i andenpræmiepuljen i aften.

Eurojackpot er lotteriet, hvor selv andenpræmien er absurd stor. Forklaring følger.

Det er efterhånden længe siden, at nogen har ramt de rigtige fem vindertal og to stjernetal, som der kræves, hvis man skal vinde førstepræmiepuljen i Eurojackpot, men ’mindre’ kan også gøre det. For andenpræmiepuljen - som vokser, når førstepræmiepuljen har nået sit maksimum - er også ved at være stor: Danske Spil meddeler, at der i aften forventes 133 millioner kroner til deling mellem de spillere, der rammer fem vindertal og et stjernetal.

”Vi har snakket meget om førstepræmiepuljen på 750 millioner kroner, og derfor er andenpræmiepuljen gået lidt under radaren, og det er jo lidt pudsigt, for der er trods alt noget større chance for at vinde andenpræmiepuljen, da det kræver færre rigtige tal. Og selv om vi drømmer om igen at få lov at uddele 750 millioner kroner til en dansker, så er vi bestemt ikke for fine til også at glæde os, hvis vi skal uddele en andenpræmie på 133 millioner kroner,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.

Rekorden for den højeste andenpræmiepulje nogensinde faldt i sidste uge, hvor der var 161 millioner kroner i puljen. Den pulje blev delt mellem 6 vindere, som hver fik små 27 millioner kroner.

Set over hele Eurojackpots historie er der ved hver trækning i gennemsnit mellem tre og fire vindere af andenpræmien. Det tal dækker dog over, at der både er trækninger, hvor der er nul vindere af andenpræmien og trækninger med et tocifret antal vindere.

FAKTA

De 10 største danske andenpræmier i Eurojackpot

Beløb – uge/år

  1. 50.002.197, uge 23, 2024, Region Hovedstaden
  2. 50.002.197, uge 23, 2024, Region Syddanmark
  3. 46.309.910, uge 22, 2018, København V
  4. 32.596.806, uge 2, 2024, Gentofte
  5. 19.658.488, uge 44, 2018, Region Sjælland
  6. 18.667.332, uge 47, 2019, Grønland
  7. 18.482.286, uge 5, 2018, Region Hovedstaden
  8. 17.223.419, uge 21, 2021, Viborg Kommune
  9. 16.938.595, uge 33, 2023, København
  10. 15.641.007, uge 18, 2015, Region Sjælland

Om Eurojackpot

Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. To gange er det sket, at en dansker har vundet førstepræmien, når puljen var på sit maksimum. En gang i Blåvand i 2022, og senest på Trianglen i København i 2024.