Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
05.12.2024
’Søens folk’ stadig højaktuel: Hvad vil Kong Frederik nævne i sin allerførste nytårstale?
Danske Spil og Oddsset lader dig igen i år gætte med på regentens nytårstale.
Dronning Margrethe nævnte dem aldrig, men måske gør Kong Frederik? Danske Spil har sat odds på den nye konges første nytårstale – og særligt ét udtryk har sendt oddssætterne på overarbejde.

Dronning Margrethe har holdt mere end 50 nytårstaler uden at nævne ’Søens folk’ en eneste gang, og alligevel var det år efter år efter år et af de mest ventede udtryk, når Danske Spil lod danskerne gætte med på, hvad dronningen mon ville sige til danskerne i sin nytårstale. Og nu er muligheden der igen.

Men hvad nu, når dronningen er abdiceret og Kong Frederik står foran sin allerførste nytårstale til folket?

Står ’søens folk’ foran et comeback i bedste sendetid?

Det spørgsmål har sendt oddssætterne hos Danske Spil på overarbejde.

”’Søens folk’ et af de udtryk, som klart flest danskere de sidste mange år har siddet og håbet på nytårsaften – selv om Dronning Margrethe faktisk aldrig sagde det. Til gengæld kan jeg godt love, at vi her hos Danske Spil har tænkt mange tanker om lige præcis det udtryk, siden dronningen brugte nytårstalen sidste år til at annoncere, at hun abdicerede. For mens vi var ret sikre på, at dronningen IKKE ville sige 'Søens folk', så er vi slet ikke lige så sikre, hvad angår Kong Frederik, som jo i parentes bemærket er frømand,” siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter hos Danske Spil, hvor han i årevis har nærlæst dronningens taler.

Nu gælder det kongens første nytårstale, og der er oddssætteren noget mere på gyngende grund, som man siger.

”Vi ved ikke i detaljer, hvad kongen vil snakke om, men vi har en anelse. Derudover, så læner vi os op ad en tale, som kongen – på fransk, ganske vist - holdt i sommer, hvor han flere gange nævnte ordet ’marins’, som direkte oversat betyder sømænd. Og så kunne det da også være sjovt at kigge på den seneste danske ’Kongens Nytårstale’, den fra 1971, hvor den nuværende konges morfar, Kong Frederik IX blandt andet sagde: ’Mine tanker går i denne aften særligt til sømændene på havene og i fremmede havne.' Det var altid spændende at følge Dronningens nytårdstaler, men det bliver mindst lige så spændende at følge Kongens første nytårstale,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Kongens nytårstale kan ses live på tv den 31. december kl. 18.00.

Odds på Kongens nytårstale:

Søfolk 5

Sømænd 5

Søens folk 10