Påsken lakker mod enden og hos Danske Spil slutter den med en millionregn udover det sædvanlige, hvor hele syv danskere efter lørdagens Lotto trækning kan tilføje titlen som millionær til CV’et.
Årsagen er Super Millionærchancen; en ekstra trækning, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen om fem gevinster á 1.000.000 kroner.
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:
”Vi er i Danske Spil meget glade for, at vores ekstratrækninger giver endnu flere danskere chancen for at blive millionærer her hos os. Super Millionærchancen betyder, at vi forventer, at antallet af nye Lotto millionærer vil stige til mere end 200 om året, og vi er glade for at kunne give endnu flere mulighed for at opfylde deres drømme,” forklarer Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Millionærchancen
Udover de fem millionærer fra ekstratrækningen, blev der også trukket de to ’sædvanlige’ millionvindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.
De to heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:
Trods lørdagens trækning bød på hele syv nyudklækkede millionærer, var der ingen vindere af førstepræmien: Ingen fik syv rigtige, og det betyder, at førstepræmiepuljen på lørdag er helt oppe på 16 millioner kroner.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Vindertal Lotto, uge 13:
6, 11, 21, 22, 26, 30, 32
Tillægstal Lotto, uge 13:
15
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Super Millionærchancen
Super Millionærchancen garanterer fem millionærer hver eneste måned året rundt. Det er en fast ekstratrækning den sidste lørdag i hver måned, hvor vi trækker lod om 5 x 1 mio. kr. blandt alle månedens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.