Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
10.05.2024
Mand på Østerbro fik nøglerne til drømmelejligheden og følte, at han havde vundet i lotteriet – og så vandt han i lotteriet
Mand på Østerbro fik nøglerne til drømmelejligheden og følte, at han havde vundet i lotteriet – og så vandt han i lotteriet
En mand fra Østerbro gik direkte efter at udnytte sit store held, da han og kæresten lige havde fået drømmelejligheden: Købte skrabeloddet ’Quick for livet’ og vandt hovedgevinsten på 20.000 kroner om måneden de næste 15 år.

Det er vist det, man kan kalde held i held. Og det ved han godt selv, den unge mand fra Østerbro i København, som denne historie handler om. Han har simpelthen været umanerligt heldig.

Først vandt han og kæresten i det københavnske lejligheds-lotteri, og siden vandt han i Danske Spils Quick lotteri.

”Vi havde kigget efter en ny lejlighed i årevis, men det er jo umuligt og ikke til at finde noget,” fortæller han.

”Men så hører vi om denne lejlighed, og vi skriver til ejeren. Vi er slet ikke nummer et i køen, men det ender med at passe som fod i hose, for de andre har ikke råd, eller de siger i hvert fald nej, og så får vi lov at købe den,” fortæller manden glad om drømmelejligheden.

Han og kæresten havde fået grønt lys til købet nede i banken, så der var egentlig styr på økonomien, og det fik manden til at tænke.

”Jeg havde lige fået nøglerne til lejligheden, og det var eddermame lækkert. Jeg tænkte, at vi havde vundet i lotteriet, og det fik mig til at gå ind på Danske Spils hjemmeside, hvor jeg faldt over et skrabelod, hvor man kunne vinde 20.000 kroner om måneden i 15 år. Jeg havde slet ikke tænkt tanken, at det kunne ske, at jeg vandt. Jeg HAVDE jo vundet i lotteriet, så jeg spillede bare for hyggens skyld, og fordi det kunne være sjovt HVIS nu… Men så poppede beskeden op på skærmen, og der tænkte jeg bare ’Det er simpelthen løgn!’ Jeg forstod det slet ikke,” fortæller manden.

Han skyndte sig at tage et foto af skærmen, hvor der stod, at han havde vundet 20.000 kroner om måneden de næste 15 år – i alt 3,6 millioner kroner.

”Jeg turde slet ikke lukke siden ned, så den stod åben i over et døgn, for hvad nu, hvis jeg lukkede siden ned og det så var en fejl? Det turde jeg slet ikke. Men så ringede Danske Spil til mig dagen efter og sagde tillykke, og så begyndte jeg bare at grine! Ja undskyld, men det er jo fuldstændigt sindssygt!” siger manden med et grin.

”Ja, det er ’kun’ 20.000 kroner om måneden, men de penge gør, at jeg selv kan bestemme, om jeg behøver at tjene noget de næste 15 år! Det er altså megafedt at få oven i hatten og oven i den almindelige månedsløn. Havde jeg fået de 3,6 millioner her og nu, så havde jeg nok brugt dem på at betale lån ud og så videre, men i bund og grund er jeg gladere for at få dem på denne måde. Det er fedt! Det er crazy!” konstaterer han.

Om Quick

Quick er Danske Spils navn for de populære skrabelodder, som danskerne har kunnet købe siden 1992. Quick tilbyder spil af mange slags og størrelser - og med både mindre og store præmier på spil. Et af de mest populære Quick-skrabelodder er den klassiske røde skrabejulekalender, som er blevet en fast juletradition for over 2 millioner danskere. Man kan også skrabe alle Quick-skrabelodderne online på danskespil.dk.