Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
07.06.2024
Danske Spil melder om usædvanligt god stemning i Svendborg - den sidste vinder fra vanvittig Eurojackpot trækning er fundet
Danske Spil melder om usædvanligt god stemning i Svendborg - den sidste vinder fra vanvittig Eurojackpot trækning er fundet
Den sidste af de tre, kæmpe millionvindere fra tirsdagens trækning i Eurojackpot har nu også indfundet sig – og dermed har Danske Spil fået kontakt til alle tre, danske vindere: Både vinderen af historiske 760 millioner og de to vindere af 50 millioner.

Det tog lige et par dage, men nu er den sidste mangemillionær fra tirsdagens helt vanvittige trækning i Eurojackpot også fundet: Vinderen af 50 millioner kroner i Føtex i Svendborg har meldt sig – og stemningen i det sydfynske supermarked er helt i top. Det fortæller Danske Spils udsendte medarbejder.

Claus Sørensen, der er salgsrådgiver hos Danske Spil, var torsdag morgen i Føtex i Svendborg for at pynte op med nye skilte, et banner, guldserpentiner og balloner for at markere, at der var vundet en stor gevinst på 50 millioner kroner, og han fortæller om en usædvanligt god stemning i butikken.

”Det var mit indtryk, at folk godt kunne glæde sig lidt over, at der var vundet en stor præmie i ’deres’ Føtex. Jeg stod der på min stige og kunne følge lidt med i det hele, og jeg må sige, at der var en både overstrømmende og glad stemning. Der var flere kunder i køen i kiosken, og jeg kunne høre, at de stod og spurgte hinanden ’Er det dig?’, ’Er det dig?’, ’Er det dig?’ Så var der pludselig en, der vandt et par hundrede kroner, og så var de andre i køen vist glade for det,’’ fortæller Danske Spils salgsrådgiver.

”Det kunne egentlig være sjovt, hvis vinderen var midt i køen, og jeg bare gik glip af det i min iver efter at få pustet balloner op,” fortæller han.

Så meldte vinderen sig
Kort efter, at Claus havde pyntet op i butikken, meldte vinderen sig hos Danske Spil. Med tre, danske kæmpegevinster i Eurojackpot på henholdsvis 760 og to gange 50 millioner går trækningen tirsdag aften over i historien som den mest værdifulde trækning nogensinde for danskerne, og nu hvor alle tre vindere er fundet, så kan man endelig trække vejret lidt lettere hos Danske Spil – selv om det nok tager sin tid, før pulsen når et mere normalt leje.

”Jeg må stadig med jævne mellemrum lige knibe mig selv i armen for at se, om jeg er vågen: Det har været de mest fantastiske dage hos os i Danske Spil. Siden vi kunne glæde en dansker med 750 millioner for små to år siden, har vi drømt om at få lov at gøre det igen – og lige når det så sker, falder det sammen med to andre gevinster på over 50 millioner kroner… jeg har næsten ikke ord, der beskriver, hvor vildt det er,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.

Alle gevinsterne i Danske Spils lotterier er skattefri, så det, der står, man har vundet, har man vundet. Det skyldes, at Danske Spil betaler gevinstafgiften til staten, når danskerne vinder hos spilselskabet. I tilfældet med de tre Eurojackpot-gevinster på 760, 50 og 50 millioner kroner betaler Danske Spil i alt 150 millioner koner i afgifter til fællesskabet.

Mere information om tirsdagens Eurojackpot-trækning kan findes på: https://danskespil.dk/eurojackpot/vindertal.

De 10 største, danske Eurojackpot-gevinster

  1. 760.818.030 kroner, 2024 (Region Hovedstaden)
  2. 759.318.630 kroner, 2022 (Region Syddanmark) 
  3. 315.009.958 kroner, 2015 (Region Hovedstaden) 
  4. 310.785.127 kroner, 2021 (Region Sjælland) 
  5. 210.688.619 kroner, 2018 (Region Sjælland) 
  6. 148.183.435 kroner, 2017 (Region Nordjylland) 
  7. 135.177.015 kroner, 2012 (Region Hovedstaden) 
  8. 114.000.000 kroner, 2017 (Region Hovedstaden) 
  9. 107.000.000 kroner, 2022 (Region Syddanmark) 
  10.    69.678.692 kroner, 2021 (Region Sjælland) 

 

Om Eurojackpot

Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 19 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag.