Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
20.09.2024
Danske Spil før Vild med dans ”Kamal Hassan lige så stor forhåndsfavorit som sidste års vinder”
Danske Spil har store forventninger til Kamal Hassan og Mie Moltke i årets Vild med dans
Forventningspresset på forhåndsfavoritten Kamal Hassan stiger stille og roligt, før debuten i Vild med dans. Før første dans i aften sammenligner Danske Spils oddssætter nu radioværten med sidste års vinder.

Fra i aften er der igen Vild med dans i dit fjernsyn – og hvis det går, som forventet, så er det radioværten Kamal Hassan og danseren Mie Moltke, der i løbet af de kommende 10 fredage danser sig til den endelige sejr. Det forudser Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen.

”Vores forhåndsfavorit sidste år var Kasper Fisker, og han dansede også hen og vandt det hele. I år er vores forhåndsfavorit Kamal Hassan, og vi vurderer, at hans favoritværdighed er helt på niveau med Fiskers favoritværdighed fra sidste år,” siger Mathias Reimer Larsen.

Han indrømmer, at det er en svær kunst at forudsige Vild med dans, især før første program, hvor ingen af de 10 par endnu har været på dansegulvet, men han er alligevel selvsikker i sin forudsigelse.

”Vild med dans er notorisk svært at forudsige, og der kommer altid overraskelser undervejs i programmet. Men vi er alligevel forsigtige optimister med hensyn til vores egen vurdering og forudsigelse før denne sæsons Vild med dans: Vi vurderer, at Kamal Hassan og Mie Moltke står med de bedste kort på hånden. Vi fik ret for et år siden, og det tror jeg, at vi gør igen,” siger han.

Han fortæller, at danskerne tilsyneladende er enig i oddssætterens vurdering: Der er klart flest af Danske Spil-kunderne, der har gættet på Kamal Hassan og Mie Moltke.

”Og det er ingen selvfølge: For et år siden, hvor vi hos Danske Spil, troede på Kasper Fisker, der hældte kunderne mere til Mette Sommer, der endte på en tredjeplads,” siger han.

Kundernes favoritter i Vild med dans 2024:

38% Kamal Hassan

20% May Lifschitz

16% Philip May

7% Rasmus Staghøj

5% Morten Hemmingsen

5% Anna Munch

4% Sara Lygum

2% Victor Gairy Aasmul

2% Rachel Ellebye

1% Dot Wessman