Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
25.09.2024
Millionær på Lotto: ”Det er pragtfuldt! - men jeg vælger stadig den billige nede i supermarkedet”
Hvad ville du bruge 1.000.000 kroner til, hvis Danske Spil pludselig satte pengene ind på din konto?
Bare fordi man pludselig er kommet til penge behøver man jo ikke ændre personlighed. Det er en ældre kvinde – og millionær – fra Lolland et rigtigt godt eksempel på.

Når man er vant til at spare og være fornuftig med pengene, så kan det godt være lidt svært at vænne sig til, at der med et står en rund million ekstra på kontoen.

”Man kan vel sige, at vi er af den gamle type. Vi bruger ikke mere, end vi har,” fortæller en ældre dame fra Lolland, om sig selv og sin mand, efter at de tidligere på året var så heldige at vinde 1.000.000 kroner i Lotto.

Det var let nok at beslutte sig for at tage hul på millionen for at begave børn og børnebørn, men da det kom til at bruge pengene på sig selv, så kneb det pludselig lidt mere.

”Min svigerdatter kan godt finde på at sige til mig: ’Arhmen farmor, du HAR da råd til det!’ Og ja, nu HAR jeg jo råd til at købe et par dyre sko, men det ligger stadig i mig: Det er pragtfuldt at vinde en million, men står der to ens ting på hylden nede i supermarkedet, og der er et par kroners forskel på prisen. Så tager jeg stadig den billige, det må jeg blankt erkende,” siger kvinden og griner hjerteligt.

”Jeg har også brugt penge på at købe mig en pæn ny kjole. Jeg havde forelsket mig i den, allerede før vi vandt, og da vi så havde vundet, tænkte jeg ’nej, sørme så!!’ Det er jo ikke bare lige sådan en indskydelse, sådan en koster jo en del. Ja og manden har da også fået to par nye sko: Et par sandaler og et par kondisko. Han mente, at et par var nok og at de var dyre. Men altså man kan da godt lige more sig lidt,” fortæller kvinden.

Hun ER dog også kommet efter det, og har fået gjort et større indhug i gevinsten, så pengene ikke bare står og trækker renter. Parret har nemlig investeret i en mere behagelig bil.

”Jeg har ikke en dyt forstand på biler, men den var lidt dyr. Det var bare lige sådan en, der passede til sådan et par gamle tumper som os, og som kan køre os fra A til B. Før havde vi en gammel en, hvor man sad alt for langt nede, så den var svær at komme ud af. Men den her er højere, så nu kan vi sidde godt i den – og man kan også sige, at vi kan sidde godt i det, når vi nu er gamle, for vi har da stadig gemt lidt til uforudsete udgifter,” siger hun.

Om Lotto

Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.