Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
03.09.2024
Københavner missede sidste tal og vandt 1,8 millioner i stedet for 107 millioner kroner hos Danske Spil: ”Men jeg er stadig lykkelig!”
En mand fra ET tal fra at vinde 107 millioner i Eurojackpot - men Danske Spil kunne alligevel udbetale ham en ganske pæn milliongevinst.
En storkøbenhavnsk mand er lykkelig for sin milliongevinst fra Eurojackpot – selv om måden, gevinsten kom i hus på, ville have gjort ondt på nogen.

14, 20, 26, 30, 31 og 2… sådan lød de seks første tal, der blev trukket i trækningen til Eurojackpot en fredag aften i august – og det fik en mand fra Storkøbenhavn til at spærre øjnene op: Han sad nemlig og fulgte trækningen live på sin telefon, og en af rækkerne på hans kupon indeholdt samtlige seks tal!

”Jeg sad og fulgte med, da tallene blev trukket, og jeg kunne godt se, at række fire på min kupon blev mere og mere spændende!” fortæller manden, før han selv punkterer drømmen om den helt vanvittige førstepræmie på 107.000.000 kroner.

”Jeg røg på det sidste tillægstal! Det var meget tæt på, men jeg er stadig lykkelig,” understreger han med et grin.

”Ej ved du hvad, jeg kan da ikke gå rundt og ærgre mig over det. Jeg kan da ikke være trist, når jeg nu har vundet 1,8 millioner kroner. Jeg har da tænkt på, hvad der var sket, hvis det sidste tal havde været der, men nej, vi mennesker skal også bare være tilfredse en gang imellem. Jeg har et godt job, jeg tjener ok, jeg har råd til de ting, jeg har lyst til,” fortæller manden, som godt vil være anonym.

Han fortæller, at hverken hans nye status som millionær, eller det, at han var et enkelt tal fra at vinde et godt stykke over 100 millioner kroner, har forandret ham grundlæggende som menneske.

”Jeg vil betragte mig selv som uforandret. Nej, det er løgn, for der er noget forløsning over det på en eller anden måde. Jeg er ikke præcis den samme som før...” siger han uden at komme det nærmere.

På et punkt er han dog stadig PRÆCIS som før. Han spiller nemlig de samme tal uge efter uge. Både i Vikinglotto, i Lotto og i Eurojackpot. Og han bruger også stadig telefonen, når han skal tjekke, om der er gevinst.

”Jeg tjekker dem på min telefon. Og jeg vælger altid den måde, hvor den trækker et tal ad gangen. Det er mest spændende,” siger han, før han føler trang til at gentage sig selv:

”Ja, det var lige over 100 millioner kroner, men sådan er det bare. Vi skal da kunne sætte os ned og nyde det! Hvis jeg var gul og grøn af ærgrelse over, at jeg ikke vandt mere end 1,8 millioner, så ville det da være ærgerligt,” slår han fast.

Om Eurojackpot

Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i juni 2024, hvor en Eurojackpot-kupon købt på Trianglen på Østerbro i København gjorde en heldig dansker 760 millioner kroner rigere.