Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
11.01.2025
Vandt 1 million kroner i Lotto ”Det er ren luksus!”
En million kroner i Lotto - sådan en gevinst kan give godt med luksus i hverdagen.
Mand fra Nordsjælland vinder 1.000.000 kroner i Danske Spils årlige særtrækning, Det Store Jule Lotto. Det tager han helt stille og roligt: Han vil bruge gevinsten til at drysse luksus ud over hverdagen.

Det sker både tit og ofte, at vinderne er rundt på gulvet og ikke helt forstår det, når de vinder en stor gevinst.

Men sådan gik det ikke, da en mand fra Nordsjælland opdagede, at der stod en million, skattefri kroner på kontoen. Han reagerede kontant med ordene:

’Det der, det er mine penge!’

Manden griner selv ved mindet fra juledagene, hvor han blev overrasket over det ekstraordinært store beløb, da han lige skulle tjekke tilstanden på bankkontoen ovenpå julen.

”Vi gør det ikke så meget i julegaver, men der kom da lige en ind ad døren. Det var underligt, det var mærkeligt. Jeg gik rundt og grinede for mig selv og tænkte ’det her er simpelthen i orden!’,” griner han.

Manden har ikke tænkt sig at ændre det helt store i hverdagen, for den kører sådan set fint nok i forvejen.

”Vi mangler jo ikke noget... og nu kommer vi da slet ikke til at mangle noget,” siger han.

”Sådan en million gør mange ting nemmere, kan jeg godt se. Den kan hurtigt være væk, hvis man ikke tænker sig om, men jeg vil ikke bare bruge den. Jeg vil hellere gøre sådan, at den giver mig råd til for eksempel at tage fri om fredagen, eller måske at tage en uges længere sommerferie og den slags: Det er ren luksus,” siger han.

Udover ekstra fritid, så har manden også tænkt sig, at lidt af gevinsten skal investeres, så den kan holde rigtigt længe.

”Og vi starter med at se, om vi kan få nogle penge til at yngle på lørdag. For jeg spiller stadig Lotto. Det var en deal, jeg lavede med mig selv for mange år siden. Jeg skiftede til en billigere fagforening og brugte så noget af besparelsen på at spille Lotto. Det var et godt skifte! Jeg har i hvert fald fået mere ud af Lotto end af min fagforening,” griner han.