Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
20.01.2025
Jyderne slår til IGEN – og løber med Danske Spils millioner
Et jysk sæt: En Lotto med milliongevinst og en sort kaffe fra kanden... Jylland er helt suveræne i årets Lotto, indtil videre.
To heldige jyder blev millionærer i weekenden, da Danske Spil uddelte millioner efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de blev vundet.

Lotto: Et sjovt spil med syv rigtige vindertal og millioner af deltagere… hvor Jylland altid vinder i sidste ende.

Sådan kunne man næsten fristes til at omskrive et kendt fodboldcitat, efter Danske Spil i weekenden uddelte årets femte og sjette milliongevinst i Lotto: De endte nemlig begge i Jylland, og dermed er fem ud af seks milliongevinster i 2025 havnet i det jyske.

Der var ingen, der ramte de syv rigtige vindertal, men som altid blev der også udloddet to gange 1.000.000 kroner via Millionærgarantien, og det var her, at jyderne slog til.

Den første heldige vinder har købt sin kupon i Føtex i Sønderborg. Der er ingen anden gevinst på kuponen, men det er vel til at leve med, når nu den alligevel viser sig at være 1.000.000 kroner værd.

Den anden heldige vinder kommer fra den nordlige ende af Jylland og har spillet med via sin mobiltelefon, for det kan man nemlig også gøre. Heller ikke her var der andre gevinster på kuponen, så også her var den samlede gevinst på en rund million kroner.

Danske Spil siger højt tillykke til de to vindere.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.

Da der ikke var nogen vinder af førstepræmien, så går puljen videre, mens den også vokser lidt, så der på lørdag er 14 millioner kroner i puljen.

Ps. I det oprindelige citat om fodbold er det engelske Gary Lineker, der siger:

”Fodbold er et simpelt spil. 22 mand jagter en bold i 90 minutter. Og til sidst vinder Tyskland altid.”

Lotto, vindertal, 18. januar

4, 15, 18, 21, 24, 28, 35

Lotto, tillægstal, 18. januar

31