De syv millionærer kommer fra vidt forskellige dele af Danmark – fra de største byer til de mindre lokalsamfund. Fælles for dem alle er, at deres kuponer er en million kroner værd. Vinderne kickstarter året med manér og får en start på 2025, der bliver alt andet end almindeligt.
To af millionærene er fundet i Millionærchancen, hvor Danske Spil hver uge gør to heldige danskere til millionærer. De andre fem nyudklækkede millionærer har alle vundet i Super Millionærchancen, der hver måned sikrer ekstra milliongevinster til fem heldige spillere, som har spillet Lotto i løbet af måneden.
Lørdagens trækning understreger endnu engang, at heldet kan ramme hvem som helst, og hvor som helst i Danmark. Så uanset om du bor i en lille landsby eller midt i storbyen, kan det være din tur næste gang.
Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med i lørdagens trækning, til at tjekke deres kuponer. Måske gemmer der sig en milliongevinst blandt tallene.
Millionærchancen
Som altid gik der to gange 1.000.000 kroner til vinderne af Millionærchancen. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt alle ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. De heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften er:
Super Millionærchancen
Derudover var der fem heldige vindere af den månedlige trækning med navnet Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden er med i lodtrækningen
De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften er:
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst – eller mange - i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 25. januar
4, 5, 9, 24, 26, 28, 29
Lotto, tillægstal, 25. januar
1
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Super Millionærchancen
Super Millionærchancen garanterer fem millionærer hver eneste måned året rundt. Det er en fast ekstratrækning den sidste lørdag i måneden, hvor Danske Spil trækker lod om 5 x 1 million kroner blandt alle månedens spillede rækker.