Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
06.01.2025
Midt i mandagssjap: Tre heldige danskere millionærer på ’trøstepræmier’
Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer i sidste uge.
Selv om ingen ramte førstepræmien i Danske Spils lotterier i sidste uge, så blev der alligevel fundet tre nye millionærer i Eurojackpot og Lotto i weekenden. Se her, hvor de store gevinster landede henne.

Det er i den grad blevet januar – og i endnu højere grad mandag. Sjappen ligger tungt, lyset er småt og trafikken er sløv – men for tre heldige danskere kan den grå, våde mandag veksles til fx en tur sydpå eller et par state of the art gummistøvler.

Drømmen om den kæmpestore gevinst på mange millioner får danskerne til at spille Lotto og Eurojackpot – men selv om den skulle glippe, så er der altså flere drømme-gevinster end bare de allerstørste. Det kan de tre heldige danskere snakke med om, efter at de fredag og lørdag i sidste uge med ét blev millionærer via Danske Spils Lotto og Eurojackpot.

To af de tre vindere spillede med i Lotto i lørdags, hvor de blev udtrukket som vindere i Millionærchancen.

Den første vinder kommer fra udkanten af Aalborg og har spillet med via sit PLUS abonnement. Der var ingen yderligere gevinster på kuponen, og vinderen kan derfor glæde sig over en gevinst på 1.000.000 skattefri kroner.

Den anden vinder kommer fra Nordsjælland, og har ligeledes spillet Lotto via abonnement. Heller ikke her var der yderligere gevinster på kuponen, så også denne vinder får 1.000.000 kroner ind på kontoen.

Den tredje og den heldigste af sidste uges tre store vindere kommer fra Nordsjælland, og vedkommende havde i fredags spillet med i Eurojackpot via sin mobil: Det gik ret godt, for der viste sig at være fem rigtige vindertal på kuponen, hvilket udløste en 3. præmie til ikke mindre end 1.145.324 kroner.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.

Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med nogle af de tre vindere, men der skal lyde et stort tillykke.

Vindertal, Lotto, 4. januar

4, 5, 10, 12, 20, 25, 36

Tillægstal, Lotto, 4. januar

13

 

Vindertal, Eurojackpot, 3. januar

1, 20, 21, 27, 29

Stjernetal, Eurojackpot, 3. januar

8, 10.