Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
02.10.2025

Vinder i Eurojackpot - køber TRE huse på en måned

En kupon fra Eurojackpot og Danske Spil? Eller udbetalingen til TRE huse?
En meget heldig og meget gavmild fynbo vinder 6,2 millioner i Eurojackpot og køber straks huse til hele familien: ”Hvorfor skulle det kun være mig, der har glæde af at vinde de penge?”

En mand fra Fyn var i det yderst gavmilde hjørne, da han vandt 6,2 millioner kroner i Eurojackpot.

Gevinsten var helt præcist på 6.239.523 kroner, og da først pengene stod på kontoen, gik der under en måned, før han havde slettet forældrenes gæld, installeret hele familien i nye boliger – og købt en ny og lækker bil til sig selv.

Rent praktisk har manden købt tre huse, han skal selv bo i det ene, mens han vil leje de to andre ud til sin bror og sine forældre. På den måde gør han ikke kun en god gerning – han har også foretaget en sund investering i mursten.

”Jeg har købt tre huse, men det er jo ikke tabte penge,” siger manden og forklarer:

”Familien har altid hjulpet mig, så jeg føler, at det er det rigtige, jeg har gjort.  Hvorfor skulle det kun være mig, der har glæde af at vinde de penge?  Nu havde jeg chancen for at give igen, og så skal de da heller ikke mangle noget. Mine forældre og min bror syntes, at jeg skulle investere pengene, men gevinsten gav mig jo også mulighed for at hjælpe familien: Så nu har jeg købt mine forældres gamle hus, mit barndomshjem, hvor jeg har boet til leje indtil nu. Så blev mine forældre gældfri. Så har jeg købt et nyt hus i et plan og med en ikke for stor have, som mine forældre kan leje. Og så har jeg købt et hus til mig selv, mens min bror skal bo til leje i vores barndomshjem,” fortæller manden – og lyder næsten helt forpustet.

”Så ja, der har været run på! Vi har kigget på mange huse, og jeg har købt tre på en måned. Så har jeg investeret en million, og så har jeg også købt en bil til en halv million til mig selv. Det var der lige penge til,” griner manden.

Alt sammen var helt efter planen. Også at han takkede ja til det gratis tilbud fra Danske Spil om millionærrådgivning – for lige at trykteste, om det var økonomisk bæredygtigt at købe så mange mursten på en gang.

”Jeg fik besøg af Danske Spils millionærrådgiver, og han spurgte mig, om jeg havde lagt en plan, og da jeg så fortalte ham, hvad jeg ville gøre, så smilede han bare og svarede med: ’Ja, så var der da nærmest ingen grund til, at jeg kom,’,” fortæller den glade fynbo.