Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
06.10.2025

Millionbrag på Lolland – i alt fire nye millionærer fra Danske Spil i weekenden

Udover Eurojackpot og Lotto gav også Keno million-gevinst i weekenden.
Fire heldige danskere blev millionærer, da de tilsammen vandt over otte millioner i Danske Spils lotterier i weekenden – to af kender måske hinanden: De kommer fra samme lille by på Lolland.

I en lille by på Lolland er der nok nogen, der har svært ved at holde masken i disse dage: Da Danske Spil i weekenden uddelte milliongevinster, endte TO af dem nemlig i den samme by på øen: Så hvis du bor på Lolland, og der pludselig er udsolgt af den dyreste champagne hos den lokale købmand, så ved du hvorfor…

Udover Lolland blev også Esbjerg og Rødovre Kommune begunstiget i millionregnen.

Eurojackpot, Keno og Lotto

Pengeregnen startede med et ordentligt brag fredag aften, da en heldig person fra Esbjerg vandt en andenpræmie i Eurojackpot. Vinderen havde spillet 6 rækker via mobilen – og gevinsten var i alt 4.048.668 kroner.

Samme aften var der også trækning i Keno, og her var der en enkelt vinder, som havde spillet 5 rækker via abonnement i præmiegruppe 9/9 – det giver en gevinst på 1.000.000 kroner. Vinderen kommer fra en by på Lolland…

.. tilfældigvis den helt samme by, som den første vinder af Millionærchancen i Lotto også kommer fra.

Der var som sædvanligt to vindere lørdag aften. Den første havde spillet med via abonnement og kommer fra den heldige by på Lolland. Gevinst: 1.000.000 kroner.

Den anden vinder havde spillet med via mobilen og kommer fra Rødovre Kommune. Gevinst: Ligeledes 1.000.000 kroner.

Større førstepræmier i denne uge

“Det er altid en fornøjelse at se, hvordan heldet fordeler sig rundt i landet. Milliongevinsterne i Lotto og vores øvrige lotterier er blevet en fast tradition hver uge, men det gør det bestemt ikke mindre glædeligt,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto, Eurojackpot og Keno.

Da der ikke var nogen, der vandt førstepræmien i hverken Lotto eller Eurojackpot, så er der lidt flere penge at spille om i denne uge.

Førstepræmiepuljen er 14 millioner kroner i Lotto, mens der er hele 228 millioner i Eurojackpots førstepræmiepulje.

Lotto, vindertal, 4. oktober

1, 6, 15, 19, 21, 23, 27

Lotto, tillægstal, 4. oktober

25

Eurojackpot, vindertal, 3. oktober

1, 2, 7, 21, 27

Eurojackpot, stjernetal, 3. oktober

8, 12