Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
02.11.2025

Uhyggelig stor gevinst i Lotto: Dansker løber med 20 mio. kr.

Heldig dansker vinder 20 millioner kroner i Lotto.
Weekenden bød ikke kun på halloween og uhyggelige kostumer, men også på en Lotto gevinst, der fik hårene til at rejse sig – af glæde! I hvert fald for en heldig dansker fra Tårnby Kommune, som ramte plet på de syv vindertal og nu kan se frem til at indkassere 20 millioner skattefrie kroner.

Weekenden har stået i uhyggens tegn, men for en heldig dansker må der siges at have været lys i mørket. Vedkommende ramte nemlig plet på de magiske syv vindertal ved gårsdagens trækning i Lotto. Det udløste en uhyggelig stor førstepræmie på intet mindre end 20 millioner skattefrie kroner. 

Den heldige vinder kommer fra Tårnby kommune og har spillet med via abonnement.

Tre heldige millionærer i weekenden
Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig i weekenden. De vandt hver 1 million kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer, uanset deres vindertal. 

  • Den ene vinder kommer fra Aarhus Kommune og har spillet med via mobilen.
  • Den anden vinder har købt sin kupon hos Kvickly i Jyllinge.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver  vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Spil Lotteri.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

Lotto, vindertal, 1. november
7, 13, 14, 15, 17, 18, 36

Lotto, tillægstal, 1. november
22

Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.

Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.