Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
24.11.2025

En måned til jul: Så mange danskere ’snyder’ med den røde skrabekalender

Danske Spils ikoniske røde skrabekalender fra Quick er i handlen - skrab den første låge om en uge. (Eller når du vil.)
Om præcis en uge er det meningen, at danskerne skal skrabe den første låge i Danske Spils ikoniske juleskrabekalender. Men en undersøgelser viser, at det langt fra er alle, som er så tålmodige, at de følger reglerne.

Den er efterhånden blevet en af danskernes foretrukne juletraditioner, Danske Spils røde juleskrabekalender.

Og præcis som med alle andre juletraditioner, så er der små forskelle på, hvordan man gør… Det er for eksempel langt fra alle, som nøjes med at skrabe en låge om dagen.

En spritny undersøgelse, som Danske Spil har foretaget blandt sine kunder, afslører, at næsten fire ud af 10 danskere ’skraber forud’. Og inden man nu bliver forarget over det, så er det værd at bemærke, at det faktisk er lidt færre end sidste år, hvor en tilsvarende undersøgelse kom frem til, at det var næsten hver anden, som skrabede forud.

Uanset, hvordan traditionen med skrabekalenderen nu er for den enkelte, så understreger de hos Danske Spil, at folk helt selv må bestemme, hvordan det skal gøres.

”Det er jo meningen med en julekalender, at man kun åbner en låge om dagen i december frem mod jul, eller tilfældet med juleskrabekalenderen, at man skraber et felt om dagen. Men det er altså helt op til danskerne selv, om de vil ’tyvstarte’ og skrabe felterne før tid. Vi kan også sagtens forstå, at man kan have lyst til at se med det samme, om der er gevinst – og vi udbetaler selvfølgelig også meget gerne pengene før juleaften – så kan de jo også nå at sprede endnu mere glæde og julestemning, hvis gevinsterne går til flæskestegen eller måske til en ekstra julegave,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag kalenderen fra Quick.

Selv om kalenderen allerede har været i handlen i flere uger, lyder det fra Danske Spil, at der endnu ikke er vundet nogen af de sædvanlige fem førstepræmier á 1.000.000 kroner.

Juleskrabekalenderen er i handlen helt frem til jul og koster stadig 50 kroner, som den gjorde, da den første gang så julens lys i 1994.

 

Fakta om Danske Spils juleskrabekalender

  • Ni ud af 10 voksne danskere kender juleskrabekalenderen.
  • Hvert år bliver der solgt mere end 2 millioner juleskrabekalendere.
  • I kalenderens første år, 1994, blev der cirka solgt 1 million eksemplarer.
  • Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner.
  • Topgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod.
  • Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på 1.000.000 kroner.
  • Udover julekalenderen til 50 kroner, har Danske Spil følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 200 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner, bogstavspillet Juletræ til 30 kroner og Klejnen til 25 kroner.