Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
10.12.2025

Joan fra Helsinge vandt pludselig 200.000 kroner: "Jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu"

I Klub Lotto kan man gratis være medlem og deltage i lodtrækningen om 200.000 kroner - hver måned.
Kvinde fra Helsinge var en af de meget heldige medlemmer af Danske Spils Klub Lotto, som vandt månedspræmien på 200.000 kroner. Det kom meget bag på hende, men nu er hun klar til at bruge nogle af pengene.

Joan Mønster Jørgensen fra Helsinge fik mandag overrakt en check på 200.000 kroner af Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Klub Lotto. Joan havde nemlig vundet månedskonkurrencen i den gratis klub, som Danske Spil har lavet - og det kom bag på hende.

"Det var meget uventet, for jeg er med i Klub Lotto for at spille de små spil. Dem spiller jeg med min mand, og det hygger vi os med," fortæller Joan midt i Kvickly i Helsinge, hvor også lokalpressen er dukket op for at tale med hende om gevinsten.

Joan arbejder som akutsygeplejerske og har tre sønner. Og så har hun en forkærlighed for en bestemt musikgenre, som hun bl.a. deler med flere medlemmer af familien.

"Ja, jeg overvejer at købe den Copenhell billet allerede nu. Vi tager afsted som familie for at opleve det sammen, og min mand er også med, selvom det ikke er det musik, han er mest til. Vi andre er til hård rock og metal, og vi skal faktisk også til koncert med Sabaton i den her uge. Det er et band, der bruger musikken til en form for historieundervisning om virkelige hændelser," siger Joan.

De 200.000 kroner er allerede blevet udbetalt til Joans konto, og hun har allerede en plan for, hvad der skal ske med dem.

"Jeg bruger de fleste af dem til at lave en god buffer, for det er rart at have - især, når man snart er folkepensionist. Og så har jeg taget 25.000 ud, som skal gå til sjov og spas. Jeg er meget impulsiv, så jeg skal nok finde på noget godt ud over alle de ting, jeg allerede har planlagt det næste år. Jeg er typen der, hvis jeg har lyst til noget, så gør jeg det. Drømmen er at køre Europa tyndt i autocamper, men det kræver en lidt større gevinst," griner Joan.

Der trækkes lod om en ny vinder af 200.000 kroner i Klub Lotto mandag d. 6. januar. Det er gratis at være med i klubben, og man kan ved at løse små ordspil og lignende også vinde ugepræmier som fx biografbilletter og gratis Lotto rækker.