Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
13.12.2025

Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde

Man kan spille Lotto på mobilen - og der kan man også tjekke efter, om man har vundet...
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…

Det kan godt være svært at se rigtig sur ud, når man lige har opdaget, at der man har vundet en million kroner i Lotto.

Det kan en mand fra Fredericia snakke med om – han arbejder som mellemleder og var for nyligt på vej til et arbejdsmøde, af den slags, hvor han skulle være vred, fordi noget ikke var gået, som det skulle. ’Problemet’ var bare, at manden på vej ind til mødet, havde fået gode nyheder fra Danske Spil.

”Det var sådan et møde, hvor jeg skulle være sur, eller i hvert fald snakke med store bogstaver. Men på vej til mødet, kontrollerer jeg min Lotto app, og der stod, at jeg havde vundet en million og halvfjerds kroner!” fortæller manden, som efterfølgende havde noget sværere ved at lægge ansigtet i de rigtige, alvorlige folder, end han havde regnet med.

”Det var et meget syret møde,” tilføjer han.

Næh, så gik det straks noget nemmere med dagens andet møde, for der skulle nemlig ikke skældes ud.

”Til det andet møde kom jeg fløjtende ind ad døren, og så bliver jeg spurgt: ’Hvorfor fløjter du? Det er jo mandag’. Jeg fortalte, at jeg lige havde vundet en million i Lotto, og så svarede han: ’Ok, det er fair nok, fløjt du bare videre’,” griner den glade vinder.

Dagens tredje møde for den glade vinder, var et telefonmøde: Han havde kort forinden købt hus og havde derfor både realkreditlån og banklån, så han ringede til sin bankmand for at overbringe de glade nyheder.

”Jeg bad ham kigge på min lønkonto, og så sagde han: ’Ja hold da op! Tillykke, tillykke! Det har jeg ikke oplevet før’. Jeg spurgte ham, om han ikke kunne lave et trylletrick og få mit banklån til at forsvinde?” fortæller den glade Lotto millionær.

Og det kunne bankmanden godt. Kort efter fik manden en besked fra banken om, at ’trylletricket var effektueret’, og abra kadabra så var bankgælden væk.

”Så nu sidder jeg som ny husejer for 4.800 om måneden. Det er ok, det kan altså noget! Så er der også råd til at forsøde hverdagen for mig selv,” fortæller manden og tilføjer:

”Jeg har været god ved mig selv, købt en cykel, og kigger også på en bil. Ungerne er blevet forkælet lidt, og jeg regner med at tage dem med på en ferie næste år. En uge eller 14 dage i Italien, hvor jeg lejer en hytte med en pool og udsigt til noget vand, hvor man kan sidde og drikke lidt hvidvin. Det tror jeg, at jeg vil være god til.”