Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
02.12.2025

Nu kan du gætte med på Kongens Nytårstale hos Danske Spil – nævner han endelig ’søens folk’ i år?

På Oddset kan du gætte hvilke ord, kongen bruger i sin nytårstale.
’Folket’, ’forpligtet’, ’respekt’, ’håndbold’, ’samfundssind’…. og selvfølgelig klassikeren ’søens folk’. Danske Spil har netop åbnet for spil på, hvilke ord Kong Frederik vil bruge i sin nytårstale. Nogle ord er mere sandsynlige end andre.

Fra i dag kan man kan gætte på, om Kong Frederik nævner ’søens folk’ i sin nytårstale. Danske Spil har lige åbnet for spillet, der efterhånden er blevet lidt af en klassiker.

”Kongens nytårstale er en af årets mest folkelige og samlende begivenheder herhjemme. Seertallene fra DR og TV2 viser år efter år, at feststemte danskere over hele landet højtideligt står skulder ved skulder foran fjernsynet for at lytte med, når majestæten taler til sit folk. Samtidig kan vi se, at mens folket lytter til Kong Frederik, så er der også mange, der krydser fingre for, at talen indeholder de helt rigtige ord. Og sjovt nok, så gætter danskerne altid på, at ’søens folk’ bliver sagt – selvom regenten, hverken Kongen eller hans mor, aldrig nogensinde har sagt det i en nytårstale,” siger oddssætter Peter Emmike Rasmussen fra Danske Spil.

Det er ham, der hvert år sætter odds på de ord, som talen måske – måske ikke – kommer til at indeholde. Sidste år indrømmede han, at han var en smule på Herrens mark, da det var Kongens første nytårstale, men allerede i år føler han sig på sikrere grund.

”Vi føler, at vi allerede har lidt bedre styr på, hvad kongen vil snakke om. Nogle ord, som for eksempel ’Grønland’, ’Færøerne’, ’Dronning Mary’ og ’folket’ giver sig selv, ligesom vi også er ret sikre på nogle af de emner, han nok vil berøre. Årets største begivenheder både i kongehuset og i Danmark som sådan vil han nok nævne. Vi ved jo også, at han er glad for sport og sit eget ’Royal Run’, men derfra er der stadig et stykke vej til at forudsige præcis hvilke ord, han vil bruge,” siger Danske Spils ekspert på kongehuset.

”Vi gætter på, at kongen vil runde både krig og fred i Europa, Ukraine, klimaet og Royal Run. Men hvordan han mere præcis vil formulere sig, er der jo ganske få mennesker, der med sikkerhed ved på forhånd. Vi gør i hvert fald ikke, og dermed er der jo også mulighed for, at vi tager fejl. Er det for eksempel for meget, at vi giver pengene 8 gange igen, hvis kongen siger ’drone’ eller ’droner’? Det er det måske. Siger han ’Six-seven’ til odds 67? Nok ikke, men det vil tiden jo vise,” siger Peter Emmike Rasmussen.

Og så kommer vi ikke uden om ’søens folk’. Vendingen er altid en af de allermest gættede hos Danske Spil, men hverken Dronning Margrethe eller den nuværende Kong Frederik har endnu sagt det. Folk husker det nok mest fra Preben Kristensens dronninge-parodi med Linje 3, mens enkelte måske også husker tilbage til Kong Frederik IX, som 1. januar 1956 faktisk sagde:

”En særlig Hilsen sender jeg alle Søens Folk med Tak for Aaret der svandt. Jeg slutter denne Hilsen til det danske Folk med disse Ord - Gud bevare Danmark!”

Så hvem ved, måske sker det igen i år?

Sidste år fik man sit indskud 10 gange igen, hvis man havde gættet på ordet ’teenager/-e’, hvilket var det højeste odds, der gik hjem. I år får man odds 10, hvis man gætter på for eksempel ’Bornholm’, ’læger’ eller ’samfundssind’.

Mest gættede ord nytårsaften 2024:

1. ’Tronskifte’

2. ’Søens folk’

3. ’Børsen’

4. ’Preppe’.

5. ’Forpligtet’