Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
20.12.2025

Folket i tvivl som aldrig før: Hvad vil kongen sige?

Danske Spil lader danskerne gætte med om kongens nytårstale på Oddset.
Danske Spil melder om større spredning end normalt i danskernes gæt på, hvad kongens nytårstale vil indeholde. ’Søens folk’ stadig langt nede på listen på Oddset.

Danske Spils nytårstradition med at lade danskerne gætte på de enkelte ord i regentens nytårstale har fået en lidt anderledes start i forhold til normalen. Der plejer at være en række ord, som er meget mere populære at gætte på, end alle andre, men i år er det mere spredt fægtning.

”Det er jo kun kongens anden nytårstale, og det er som om, at folket endnu ikke har dannet sig et klart billede af, hvad de kan forvente: Dronning Margrethe nåede op på over 50 nytårstaler og de senere år var det ofte de samme ord på Oddset som flest gættede på. Sådan er det ikke med Kong Frederik. Endnu,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

Gennem de fleste af årene, mens Danske Spil har udbudt spil på nytårstalen på Oddset har udtrykket ’søens folk’ været det mest gættede. Også selv om hverken dronningen eller den nye konge har sagt det. Det blev mest kendt fordi Preben Kristensen sagde det i hans Linje 3-parodi af dronningen for mange år siden.

I år er feltet mere fladt: Der er ikke nogen udtryk som for alvor er mere gættet på, end de andre.

”Hvis man ser på det samlede beløb, som er sat på de forskellige ord, så ser det meget lige ud: ’Europa’ fører snævert foran ’historie/-r og ’udvikle/-t’, mens den evige traver ’Søens folk’ er langt nede på listen. Men der er dog stadig så langt til nytår, at man nok skal tage tallene med et gran salt: Nytårsaftens dag er en dag fyldt med traditioner, og en af dem er tilsyneladende at gætte på majestætens nytårstale, for det plejer først at være til allersidst, lige op til, at kongen holder sin tale klokken 18, at vi modtager de fleste indskud på spillet,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.

De fem mest spillede ord
1: Europa

2: Historie/-r

3: Udvikle/-t

4: Sygdom

5: Tillid/-en

6: Grænse/ -n

21: Søens Folk