Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
22.12.2025

Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’

I dag sender Danske Spil ikke mindre end 149 millioner kroner ind på kontoen hos en heldig vinder.
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.

Det kan godt være, at en mand fra Rudersdal Kommune må en tur i skuret for at finde saven frem, for at save juletræets nederste grene af: Der skal nemlig være lidt bedre plads til julegaverne under træet i år. 

Julegavebudgettet fik en gevaldig saltvandsindsprøjtning, da manden 2. december vandt ikke mindre end 149.420.552 kroner i Eurojackpot. Gaverne er ikke købt endnu, men det skal parret nok nå, selv om der er juletravlt.

”Vi har ikke nået så meget endnu. Julen står jo for døren, meeeen vi kommer til at give nogle større gaver,” lyder det fra konen.

Danske Spil udbetalte i starten af december et forskudsbeløb på 200.000 – det er standard, når man vinder store million præmier hos Danske Spil - så får man lejlighed til lige så stille at vænne sig til den nye tilværelse som mangemillionær, inden alle pengene kommer.

”Vi er da landet, og man kan godt sige, at vi er kommet os over det første chok,” fortæller manden, som også tilføjer, at det var en god oplevelse at få besøg af Danske Spils millionærrådgiver.

”Ja, vi fik talt med John, rådgiveren, og det var helt fint, at få sat det hele lidt på plads med ham,” fortæller manden, som forsikrer, at selv om der er råd til at skeje ud, så er parret mere sådan nogle fornuftige nogen, der bevarer begge ben på jorden.

Det er konen helt enig med ham i.

”Vi fiser ikke ud og køber nye biler. Og der kommer ikke til at holde en Ferrari i indkørslen lige om lidt. Nej, vi har altid været fornuftige, og det kommer vi til at blive ved med. Vi har sågar lige været ude at handle, hvor vi stadig stod og sagde ’ej, hvad er kiloprisen på det her?’ Den slags ligger så dybt i os, og det prøver vi jo også at give videre til børnene,” fortæller hun.

Udover alt det fornuftige, man overhovedet kan komme i tanke om – opsparing, investeringer, aktier, arveforskud – så har parret endnu ikke for alvor brugt mange penge, som man måske kunne have forventet, når man tænker på, at de er blevet næsten 150 millioner kroner rigere.

Men på den anden side, så er det nok fordi, at det netop er… næsten 150 millioner kroner, som skal anvendes fornuftigt - og derfor ingen hastværk.

”Det er mere julen, vi er lidt stressede over, så vi har ikke rigtigt nået at nyde det endnu. Det… det er surrealistisk!” siger konen.