Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
26.02.2025
Millionær husker tilbage: Spillede pakkeleg med Lotto kupon til 1.000.000 kroner
En pakke med Lotto for 1.000.000 kroner i pakkelegen... ikke dårligt!
En kvinde fra Nordsjælland jagtede tilbage i december målrettet sine egne pakker i pakkelegen – og blev rigeligt belønnet ved den efterfølgende trækning i Lotto.

Medlem nummer 4.654 i Danske Spils Millionærklub spillede kun Lotto én eneste gang sidste år – men en gang var nok: Hun vandt nemlig 1.000.000 kroner på sit enlige forsøg.

Først havde hun dog sat hele gevinsten på spil i en gang pakkeleg med kæresten…

Det er efterhånden et par måneder siden, men kvinden fra Nordsjælland har absolut ingen problemer med at huske tilbage:

”Normalt spiller jeg ikke Lotto, men da jeg skulle holde jul med min kæreste og skulle købe fire gaver til pakkelegen, så købte jeg kuponer til aftenens trækning i Lotto,” fortæller hun med et grin.

Da pakkelegen så gik i gang, indledte kvinden en indædt jagt på sine egne pakker. Hun endte med at få fingrene i tre af dem, mens kæresten fik den fjerde.

Men da parret så senere fulgte med i lodtrækningen, endte fordelingen skævere endnu.

”Min kæreste vandt ikke noget. Men på den ene af mine kuponer var der 70 kroner, og på den anden var der så 1.000.000 kroner. Og så gik det op for mig: Tænk, hvis han havde vundet millionen på en kupon, jeg havde købt! Havde jeg mon overlevet det?” spørger hun med en stort grin.

”Ej, selvfølgelig ville jeg da have undt ham det, men jeg synes nu, at jeg har mere brug for pengene,” lyder det muntert.

Hun skynder sig dog at tilføje, at selv om hun har været meget nede på jorden og slet ikke brugt særligt mange af pengene, så har hun naturligvis delt lidt at gevinsten med kæresten.

”Jeg har da forsødet hans liv lidt, og vi har også været ude for at spise sammen med familien,” fortæller hun.

Derudover, så har hun også brugt penge på noget, som hun kun yderst sjældent bruger penge på: Lotto!

”Jeg spillede kun Lotto én gang sidste år, og der vandt jeg jo. Så jeg må indrømme, at jeg også har købt lidt Lotto i år. Det kunne jo være,” siger hun.

Om Danske Spils Millionærklub

Alle, der er så heldige at vinde en gevinst på 1.000.000 eller derover i Danske Spils lotterier, får tildelt deres helt eget, unikke millionærnummer. Det er beviset på, at de er medlem af Danske Spils Millionærklub. Alle millionvindere modtager millionærrådgivning, bliver inviteret til en særlig frokost hos Danske Spil, hvor de kan møde andre heldige vindere af mindst 1.000.000 - og hvert år bliver man som ny millionær og medlem i Danske Spils Millionærklub desuden inviteret til den årlige Millionær-julefrokost. Siden Lotto så dagens lys i 1989 er tallet af millionærer efterhånden nået op på over 4.500 - og der kommer flere til hver eneste uge.