Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
18.03.2025
532 millioner i puljen i aften, men mindre kan gøre det: ”Jeg sad i stuen og råbte og skreg”
Der er mange penge i puljen i Eurojackpot i aften...
Eurojackpots højpulje er tilbage. I aften er der 532 millioner kroner i førstepræmiepuljen - det vil helt sikkert give gode minder hos en mand fra Vestegnen, som lod følelserne få frit løb, da han vandt en af sidegevinsterne.

Hvis man vinder over en halv milliard i Eurojackpot, så er der råd til det hele: Så behøver man ikke prioritere de drømme, man vil gøre til virkelighed.

Vinder man lidt mindre, så må man vælge - og det gjorde en mand fra Vestegnen, som valgte at bruge sin gevinst på gaver til børn og børnebørn, store familiefester, oplevelser, weekendophold og ellers lidt til at forsøde tilværelsen med sådan helt generelt.

For selv hvis man må nøjes med en anden- eller tredjepræmie, så kan Eurojackpot virkelig gøre en forskel.

Det gjorde det for en pensionist fra Vestegnen, der for nyligt vandt 1.109.723 kroner for en tredjepræmie i Eurojackpot. Han har masser af gode idéer til, hvad han vil bruge sin gevinst til.

Men i første omgang skulle manden lige forstå, at han rent faktisk havde vundet pengene, for til at starte med, troede han slet ikke på det.

”Jeg sad i sofaen i stuen, da jeg fik en sms fra Danske Spil, om at jeg havde vundet. Den troede jeg ikke på. Jeg troede, at der var nogen, der lavede fis med mig. Så gik jeg på nettet og loggede ind på min konto, og så kunne jeg se, at jeg havde vundet. Det var godt nok noget af en optur, og der steg pulsen!” fortæller manden, som straks kaldte på sin kone for at overbringe de gode nyheder.

”Jeg sad i stuen og råbte og skreg, at hun skulle komme hurtigt ind til mig. Så kom hun ind, og jeg fortalte hende det, men hun troede ikke på mig,” fortæller manden, før han bliver afbrudt af et højlydt råb i baggrunden:

”Og jeg tror stadig ikke på det!”

Det er mandens kone, som byder ind. Hun er stadig ikke helt sikker på, om der ikke bare er nogen, som laver fis med parret.

”Ja, og vi HAR endda fået pengene,” griner manden, som også allerede har øremærket en del af gevinsten.

”Ja, vi har nogle runde dage, der skal fejres i familien. Børn og børnebørn skal jo nok også have lidt. Og så vil jeg godt ud at opleve noget med konen. Jeg tror vi skal på et hyggeligt weekendophold et sted,” siger han.

Skulle manden mangle flere gode idéer til, hvad pengene skal gå til, så kan han udnytte, at han som alle Danske Spils store vindere modtager gratis millionærrådgivning, så han kan få en god start på sin nye tilværelse som millionær.

Hvis man drømmer om at vinde 532 millioner kroner – eller måske bare en sidegevinst på en million eller to – så skal man huske at spille med i Eurojackpot aften inden klokken 19.00.