Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.04.2025
Flere ejere af 1.000.000 kroner søges
Danske Spil vil gerne høre fra tre danskere, der alle har vundet 1 million kroner.
Danske Spil efterlyser tre danskere, der har vundet en million kroner i Det Store Påske Lotto. Se her, hvor vinderne er fra.

Måske har du vundet en million kroner uden at vide det? Danske Spil uddelte 2. påskedag 1 million skattefri kroner til 27 forskellige danskere – men mangler stadig at finde tre af vinderne. Har du en Lotto kupon i baglommen eller skuffen, så få den lige tjekket, især hvis du er fra – eller har været forbi - Nordjylland eller har købt Lotto på Als i Sydjylland.

De tre millionkuponer er købt her:

  • Dagli’ Brugsen, Vestergade 35, 9681 Ranum
  • Dagli’ Brugsen, Toftevej 2, Fynshav, 6440 Augustenborg
  • Spar Suldrup, Hjedsbækvej 349, 9541 Suldrup.

Hos Danske Spil venter man i spænding på at høre fra de tre heldige danskere. I julen uddelte Danske Spil også over 25 ekstraordinære millionærgevinster, og også der gik der lige nogle dage, før alle vinderne havde meldt sig, så forløbet er umiddelbart som forventet, lyder det fra Danske Spil.

"Når vi uddeler så mange milliongevinster på én gang, som vi gør 2. påskedag, er det helt normalt, at nogle af vinderne ikke opdager deres gevinst lige med det samme. Derfor er vi heller ikke overraskede over, at enkelte vindere endnu ikke har givet lyd fra sig. Påsken byder jo på både hyggelige frokoster, familiebesøg og måske lidt tid i haven – og så kan kuponen godt blive glemt. Vi siger stort tillykke til dem, der allerede har fundet ud af, at de er blevet påskemillionærer – og opfordrer samtidig de sidste til lige at få tjekket deres kupon. Har du spillet med i Det Store Påske Lotto, så tag et kig – du kunne være én af dem!" siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.

Det Store Påske Lotto er overstået for i år, men det gode gamle Lotto fortsætter ufortrødent, som det hr gjort det siden 1989. På lørdag er der 10 mio. kr. i førstepræmiepuljen – og det er da også værd at tage med.