Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
29.04.2025
Vinder million i Klasselotteriet og kan udleve drøm: ”Dét er livskvalitet!”
En gevinst på en million (plus det løse) i Klasselotteriet giver ægte livskvalitet til en mand fra Vestegnen.
En stor gevinst fra Klasselotteriet sætter en mand fra Vestegnen i stand til opnå det, han allerhelst vil: At finde en lejlighed meget tættere på sine børn.

En mand fra den københavnske Vestegnen kunne næsten ikke tro sit eget held, da han for nyligt opdagede, at han havde vundet over 1.000.000 kroner i Klasselotteriet.

På den ene side siger han, at gevinsten ikke vil ændre noget i hverdagen. På den anden side, så ændrer gevinsten alt.

”Jeg fik en sms, hvor der stod et beløb, og da jeg så det, så råbte og skreg og brølede jeg! Og så sad jeg bare og stirrede lidt ud i luften,” fortæller han. For der skulle lige gå et øjeblik, før han for alvor forstod, hvad gevinsten kan gøre for ham.

”Det er jo helt fantastisk! Det er VILDT fantastisk,” siger manden, da han skal fortælle, hvad pengene skal gå til. Det er han nemlig ikke et sekund i tvivl om. Hver en krone skal sættes direkte ind på en opsparingskonto, som han skal bruge til at købe en lejlighed i København. Han har nemlig længe været på udkig efter en ny bolig, så han kan flytte tættere på sine børn.

Og den mission ser han med stor optimisme på nu.

”Jeg har været boligsøgende i lang tid, og jeg har også en del penge stående i forvejen – men sådan en million kroner, den hjælper afsindigt meget. De penge gør, at jeg kan søge anderledes, end jeg har gjort hidtil. Jeg kan søge længere ind mod byen, ind hvor børnene går i skole. Min ene har nået en alder, hvor han helst vil bo hos sin mor, for det er der, hvor alle vennerne er. Hvis jeg kan flytte derind, så kan han springe op på cyklen og køre lige over til far eller lige over til mor. Dét er livskvalitet,” siger han entusiastisk.

”På den ene side gør pengene ingen forskel på min levestandard. Men på den anden side vil de gøre en kæmpe forskel,” tilføjer han.

Manden fortæller, at han sagtens kunne have brugt gevinsten fra Klasselotteriet på både koncerter, festival-billetter og andet sjov, men udover en kasse øl til de ’gamle drenge’ på fodboldholdet, så har han faktisk prioriteret at bruge pengene på at finde den perfekte lejlighed, så han kommer tættere på sine børn.

”Og en af mine kollegaer mente også, at jeg måtte tage æg og bacon med til vores næste fælles fredags-morgenmad, og det må jeg vel hellere, men derudover: Når du har børn, så er det bare førsteprioriteten, og sådan skal det være,” slår han fast.