Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
28.05.2025

Danske Spil: Christian Eriksen vender hjem til OB

Christian Eriksen skal spille for OB i næste sæson, mener Danske Spils eksperter.
Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen skal finde en ny klub, og hos Danske Spil er man overbevist om, at flyttebilen kører til Fyn.

Christian Eriksen har spillet sin sidste kamp for Manchester United, og Danske Spils oddssættere har vurderet, hvor pilen så peger hen, og den peger angiveligt mod det danske land.

”Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere,” siger Jan Trier, som er oddssætter hos Oddset og Danske Spil.

Hvis det ikke bliver OB...
Af andre, mulige destinationer for Christian Eriksen er en række klubber, som den danske 10’er har en personlig relation til, særligt Ajax Amsterdam, hvor han spillede 162 kampe, før turen i 2013 gik til Tottenham i Premier League.

”Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så fx Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – og det er destinationer, som han har en historik med eller relation til, fx fordi der er landsholdskolleger på holdkortet,” siger Jan Trier.

Også nyoprykkede og højt profilerede Wrexham AFC nævnes som en mulighed, hvis Christian Eriksen vil have et sidste eventyr.

VM 2026 kan være et mål
Noget, der taler for at gemme OB og tage et år eller to ekstra på højeste niveau, er selvfølgelig landsholdskarrieren, hvor kreatøren har rekorden for flest landskampe.

”Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,” siger Jan Trier.

Christian Eriksen kan finde en klub helt frem til september, hvor transfervinduerne lukker.

Danske Spils odds på Christian Eriksens næste klub

OB                      3,75

Ajax                    4,25

Brentford       7,00

Celtic                10,00

Wolfsburg     12,00

Wrexham       12,00