Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
03.05.2025
Skrabede sig til 2 millioner kroner den 1. april: Ingen troede på ham før efter midnat
Danske Spil har mange Quick-lodder man kan vinde på - også den 1. april
Nordjyde havde heldet med sig, da han for nyligt skrabede et Quick-lod fra Danske Spil (han havde mindre held med at overbevise sin søster om, at det ikke var en aprilsnar).

En ung mand fra Nordjylland ville straks dele den gode nyhed med sin søster, da han for nyligt vandt en helt utrolig gevinst på skrabeloddet Megaquick fra Danske Spil: 13.000 kroner om måneden, hver eneste måned de næste 13 år: I alt 2.028.000 kroner.

Men tilfældet ville, at det lige var den 1. april, at manden skrabede gevinsten, og derfor troede søsteren naturligvis, at der var tale om en aprilsnar. Også selvom manden insisterede.

”Men vi laver ikke aprilsnar med hinanden. Og jeg sendte hende et billede. Hun troede stadig ikke på mig,” forklarer manden og lyder næsten opgivende.

Løsningen på problemet var dog ligetil: Klokken var allerede 23.30, og manden kunne alligevel ikke sove, fordi han ikke kunne lade være med at tænke på alt det, han kunne bruge gevinsten på – så han ventede simpelthen en halv time, til klokken havde passeret midnat, før han igen sendte billedet til sin søster og ringede hende op for at insistere på, at den var god nok.

”Jeg måtte vente til efter midnat, og SÅ troede hun på mig.”

Gevinsten på falder på et godt sted, for manden har igennem noget tid været en smule utilfreds med sin lejlighed: Nu håber han på at kunne finde noget bedre.

”Jeg skal snakke med Danske Spils millionærrådgiver om, at jeg måske kan låne til et indskud. Med 13.000 ekstra om måneden må det være muligt at låne til et indskud, så jeg kan flytte til noget bedre,” siger han og tilføjer:

”Jeg bor i en etværelses, og jeg vil gerne op på at have en toværelses, så der er plads til sådan noget som vaskemaskine og et større køleskab. Og vinduer, hvor solen rent faktisk skinner ind.”

Derudover regner manden mest med, at pengene skal gå til at forsøde hverdagen. I første omgang vil han købe en ny computer, afbetale sin gæld, og øge sit ugentlige madbudget.

”Nu har jeg vist råd til at spise andet end pomfritter og nudler. Nu er der nok også til en herregårdsbøf med brun sovs og kartofler.” siger han.

Og så skal han også have et påskeæg. Et stort et!

”Min søster sagde, at hvis det virkeligt passede, at jeg havde vundet 2.028.000 kroner, så skyldte jeg hende et påskeæg. Så nu skal jeg på nettet efter det største, jeg kan finde. Hun har snakket om de store påskeæg på 500 gram, man kan se i butikkerne, men jeg tænker at købe et på 4-5 kilo,” siger han.