Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
09.05.2025
750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder
Sådan en seddel kan være 750 millioner værd: Det er førstepræmiepuljen i Eurojackpot i aften.
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.

750.000.000 og 30944600.

To vigtige numre, hvis du spiller med i Eurojackpot i aften: Det første er størrelsen på førstepræmiepuljen, det andet er telefonnummeret, der står i mobilens display, når Lars Olsen fra Danske Spil ringer for at fortælle dig, at du har vundet.

”Jeg vil jo gerne vinde selv, men jeg synes faktisk, at det er næsten som at vinde selv, når jeg foretager de her opkald,” fortæller Lars, der i fem år har haft som job at ringe til Danske Spils allerstørste vindere. Internt på gangene i Danske Spil kalder flere ham Lotto Lars – netop på grund af det særlige job.

Han har ikke tal på, hvor mange danske vindere, han har snakket med – men et særligt tal, husker han tydeligt: 760.818.030. Det var danmarkshistoriens største lotterigevinst nogensinde, som blev vundet på Trianglen på Østerbro i København sidste sommer. Og det var Lars, der ringede til vinderen.

”Vinderen vidste det faktisk allerede godt og skulle bare lige være helt sikker. Men det var alligevel et helt specielt opkald for mig. Et af dem, hvor adrenalinen virkeligt var oppe at køre. Det bliver jo ikke større!” fortæller han.

Når det er lidt mindre gevinster, der er tale om, ved vinderne ofte slet ikke, at de har vundet, når Lars ringer til dem – og det kan give nogle spontane og hjertevarme reaktioner.

”De sjoveste er helt sikkert dem, som ikke ved, at de har vundet. Så er det ofte ’Er det rigtigt? Mener du det? Har jeg vundet???’ At ringe op og få den reaktion, det er det fedeste, det må jeg bare sige. Det er noget af det bedste at få lov til at overrække nyheden om sådan en gevinst. Næsten ligesom at vinde selv,” siger han, og trækker så en lille smule i land:

”Ok, det er nok ikke helt det samme som at vinde selv, men det giver mig alligevel så meget, når folk bliver så glade.”

Håbefulde danskere kan spille med om førstepræmiepuljen på 750 millioner kroner – og måske et opkald fra Lotto Lars – indtil kl. 19.00 i aften.