Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
26.07.2025

Vinder i Lotto: ”Penge skal bruges på at glæde folk”

Vinder i Lotto: ”Penge skal bruges på at glæde folk”
Pengene nåede ikke at stå længe på kontoen, da en kvinde fra København vandt 1.000.000 kroner i Lotto: ”Når der står penge på kontoen, så skal de bruges, og sådan er det!”

Hvor længe ville du være om at bruge en million kroner, som du ikke havde budgetteret med på forhånd?  

En kvinde fra København vandt for nyligt 1.000.000 kroner i Lotto, og det fejrede hun på den sjove måde: Ved at bruge en stor del af pengene med det samme! 

”Jeg sad på kontoret og skulle tjekke, om jeg havde betalt en regning i min netbank. Og så stod der 1.000.000 på min lønkonto, og jeg var bare ’what the f…!?’ Hvorfor har jeg fået en million? Det gav ingen mening. Men så lige under der, hvor der stod minus 300 kroner, der stod plus 1.000.000 og Danske Spil. Så sad jeg der på kontoret og hoppede rundt og alle mine kollegaer kom og kiggede med, for jeg kan jo ikke holde min mund. Så gav jeg kage til alle på kontoret,” fortæller kvinden med et grin – men kagen var kun den første bitte bid af gevinsten, som kvinden gav ben at gå på. 

”Jeg har også givet drinks i weekenden. Og jeg har betalt gæld af, jeg har købt koncertbilletter, overført penge til mine børn, som de kan solde for. Jeg har fejret med en god middag og forkælet mine venner. Når der står penge på kontoen, så skal de bruges, og sådan er det,” fortæller kvinden. 

Det lyder som om der har været fart over feltet, men bare rolig. Mens kvinden har haft det sjovt, har hun nemlig også været fornuftig. Og så skal man også lige lægge mærke til, at hun jo meget langt fra kun har brugt pengene på sig selv, for: 

”Penge skal bruges på at glæde folk,” som hun siger.  

Dernæst hører det også med til historien, at hun rent faktisk stadig har mere end halvdelen af gevinsten stående på kontoen, og at hun planlægger at bruge resten på en fornuftig måde. 

”Ja, nu prøver jeg lige at holde igen med at bruge flere af pengene, for jeg vil også bruge gevinsten på at finde et fedt sommerhus. Og der er det jo beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, det handler om, og det kan du ikke male dig til: Du kan simpelthen ikke male dig til en havudsigt,” siger hun. 

Kvinden fra København er medlem nummer 4760 i Danske Spils Millionærklub.