Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
10.08.2025

Vinder over 6 millioner i Eurojackpot – planlægger allerede næste ferie

Dette er ikke en flybillet til troperne - men er der gevinst på kuponen fra Eurojackpot, kan det være det samme.
Kvinde fra Nordsjælland slutter sommerferien af med at vinde kæmpe gevinst i Eurojackpot, og det giver nye muligheder: ”… men jeg må løbe nu – vi har et møde med rejsebureauet.”

Du kender det godt: Sommerferien er næsten slut og i bestræbelserne på at vride det allersidste ud af ferien inden første skoledag på mandag, hiver man ungerne med i vandland, trampolinland, legeland, sommerland osv.

Det samme gjorde en bedstemor fra Nordsjælland i denne uge – men da hun sad der i hjørnet af et nordsjællandsk legeland med sin kaffekop og en god bog og holdt øje med sine børnebørn, der hoppede rundt, kunne hun ikke lade være med at smile: Hun havde nemlig vundet den store gevinst i Eurojackpot, og gevinsten på ikke mindre end 6.239.523 kroner var gået ind på kontoen dagen før.

Lige i tide til at dæmpe den værste gang ferieblues…

”Det er jo fantastisk! Jeg er sindssygt glad for det, det er vanvittigt overvældende,” udbryder kvinden, da hun skal fortælle om sit held.

”Min mand troede ikke på det, da jeg fortalte ham det. Ja, jeg troede da heller ikke på det selv. Det er jo ufatteligt mange penge. Jeg overvejede, om det mon ikke ’kun’ var 600.000 kroner, da Danske Spil ringede,” griner hun.

Men nej, den var god nok: 6,239,523 kroner er gevinsten, som kvinden har fået udbetalt for at ramme fem rigtige vindertal og et rigtigt stjernetal i Eurojackpot i trækningen 11. juli.

Selv om pengene kun lige er blevet udbetalt i denne uge, ved kvinden allerede, hvad den første portion af gevinsten skal bruges på.

”For mange år siden blev vi selv inviteret med på en ferie med hele familien. Dem der nu er voksne, var børn dengang, og det er stadigvæk en tur, vi snakker om i familien. Og nu vil vi føre traditionen videre,” fortæller kvinden.

”Det giver en god oplevelse for familien - og for os. Og forhåbentligt vil det give dem noget at tænke på, når vi ikke er her mere, så nu vil vi kigge på muligheder. Vi har faktisk arrangeret et møde med et rejsebureau her lige om lidt. Vi vil i al hemmelighed arrangere en tur sydpå for hele familien. Børn, svigerbørn, børnebørn, alle sammen,” fortæller hun.

Endnu er der ingen i familien, som har fået noget at vide, og der er sådan set heller ikke nogen faste planer at fortælle om, men en ting er sikkert: Der skal IKKE spares på noget.

”Normalt, når man bestiller en ferie, så tæller man jo lige pengene. Og så er det ’arh, vi spiser alligevel ikke frokost, når det er så varmt’, og hvad man ellers kan finde på at spare på. Men nu tænker jeg, at det skal være en tur med det hele. Hele butikken! Vi tænker, at det skal være et sted, hvor der er lidt varmt. Måske de Kanariske øer. Ej, det ER da fantastisk at være så heldig,” siger kvinden, før hun lidt abrupt afbryder sig selv:

”… men jeg må løbe nu – vi har et møde med rejsebureauet.”