Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
02.08.2025

”Jeg har købt den største bil, jeg kunne finde!”

En stor gevinst i Vikinglotto gav en mand mulighed for at købe den største bil, han kunne finde.
En mand fra Storkøbenhavn vandt vanvittige 14 millioner kroner i Vikinglotto – og sendte straks en stor bid videre til bilforhandleren.

Med 14 millioner kroner på kontoen var der rigeligt råd til at opfylde den største drengedrøm for en mand fra Storkøbenhavn – han skyndte sig straks ned hos bilforhandleren for at lægge en ordre på en rigtigt lækker øse. Men indtil videre må han stadig nøjes med at drømme, for der er ventetid på bilen.

”Ja, det er den største bil, jeg kunne finde. 1,7 millioner kroner. Men jeg får den først om et halvt år. Det er…  godt nok længe at vente!” siger manden, som altså må væbne sig med tålmodighed.

Tålmodighed var der ellers ikke meget af i første omgang, da han først fik nyheden om den store gevinst.

Pengene var end ikke gået ind på kontoen, da han skrev under på slutsedlen hos autoforhandleren. Og det til trods for, at han til at starte med, havde mere end svært ved overhovedet at kapere, at han pludseligt var kommet på den grønne gren: Han fik det nærmest fysisk dårligt, indtil han fandt på at dele nyheden med en god ven.

”Jeg kan ikke sætte ord på, hvordan det var. Men jeg følte bare, at der skulle ske noget. Jeg måtte fortælle det til en eller anden, så jeg sagde det til en kammerat nede på caféen: ’Du må ikke sige det til nogen, og jeg er stadig ikke 100 procent overbevist, men sådan og sådan’,” fortæller han.

Og udover at fortælle det til en god ven, så gik han altså også ned til bilforhandleren, da han havde fået et forskud på 200.000 kroner fra Danske Spil ind på kontoen, så han ligesom kunne vænne sig til sin nye tilværelse som mangemillionær.

Manden planlægger også at bruge en del af gevinsten på at forsøde hverdagen for både sig selv og for familien.

”Det er fedt. Det er SÅ fedt, og jeg har det rigtigt godt med, at jeg kan hjælpe. Det bliver noget med at købe finere mad og dyrere ting, hvis jeg skal købe noget,” fortæller han.

Og selv om han ikke lige på stående fod ved, hvad han kunne finde på at købe, så er der stadig rigeligt med penge til den opgave.

”Ja, det er pragtfuldt. Det er stadig vanvittigt mange penge tilbage. Men hver dag siger jeg alligevel til mig selv: ’Rooolig nu, lad nu være med at gøre noget overilet’. De her penge skal holde så længe som muligt’,” fortæller han, før han tilføjer:

”Jeg tjekker stadig min netbank 50 gange om dagen for at se, at alle pengene står der.”