Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
20.08.2025

Danske Spil: ”Tronskifte i dansk tennis - Tauson har overhalet Rune”

Clara Tauson og Holger Rune har byttet plads - hvis man spørger til Danske Spils forventninger forud for US Open.
For første gang i flere år er Holger Rune ikke længere Danmarks bedste bud på en Grand Slam-triumf, når US Open starter på søndag.

Lige siden Holger Runes karriere tog fart, har han helt automatisk været Danmarks bedste kort, hver gang det gjaldt de fire store Grand Slam-turneringer. Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.

Men det er han ikke længere: Når det lige om lidt går løs ved US Open, er det først og fremmest Clara Tauson, danske tennisfans må hænge deres hat på.

”Man kan godt snakke om et tronskifte i dansk tennis. Tauson har overhalet Rune, som vi ser det. Der er helt klart ’fordel Clara Tauson’ ved US Open,” siger Peter Emmike Rasmussen, som er Danske Spils oddssætter og tennis-ekspert.

”Holger Rune har været en del af den absolutte verdenselite i herre-tennis, siden han for første gang brød ind i Top 10 i 2022. Han er der helt bestemt stadig, bevares, men vi må alligevel sige, at det nu er Clara Tausons formkurve, som sigter mod toppen af ranglisten. Hun virker som en mere helstøbt spiller end tidligere. Hun er i gang med sin suverænt bedste sæson nogensinde, det virker som om hun fået styr på det mentale og lagt småskavankerne og børnesygdommene bag sig - og det sker oftere og oftere, at hun rammer det spil, hvor hun kan slå alle andre. Hun virker lige nu som en mere voksen tennisspiller med fast kurs mod top 5 i verden,” siger oddssætteren.

Og så må man jo ikke glemme, at der også er en tredje dansker med i US Open. Men selv om Elmer Møller har vist nogle fine resultater det seneste år, så regner oddssætterne ikke med ham på samme måde.

”Vi giver odds 1.000 på Elmer Møller som vinder, og det er jo fordi vi ikke rigtigt ser det som sandsynligt, men altså… det sker jo af og til, at en outsider overrasker. Leicester gav odds 1.500 før sæsonen, hvor de blev engelske mestre – Elmer Møller giver jo kun odds 1.000…” lyder det fra Danske Spils oddssætter.

Danske Spils odds på en dansk US Open-triumf:

Clara Tauson 50

Holger Rune 75

Elmer Møller 1.000

Derudover er August Holmgren med i kvalifikationsturneringen om en plads i US Open.

Dansker-odds ved øvrige Grand Slams i 2025:

Australian Open

Holger 60

Clara 150

French Open

Holger 28

Clara 100

Wimbledon

Holger 40

Clara 75,00