Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
09.08.2025

Vandt 1,4 millioner i Eurojackpot kort før jobsamtale - og fik også jobbet!

Med en gevinst på 1,4 millioner i Eurojackpot er der nok råd til god kaffe.
En heldig østjyde indledte for nyligt en jobsamtale med ordene: ”Jeg har lige vundet 1,4 millioner” – og kort efter havde han også ’vundet’ sig et nyt job.

En mand fra Aarhus-området havde for nyligt en rigtigt, rigtigt god dag.

Kort inden en vigtig jobsamtale opdagede manden, at han havde vundet en tredjepræmie i Eurojackpot. Det gav ham ikke mindre end 1.369.832 skattefrie kroner – og så var det pludselig svært at koncentrere sig om et eventuelt nye job.

”Jeg har den her indledende samtale om et job, og kvinden, som jeg har mødet med, er den første, som jeg fortæller det til. Jeg kommer ind og siger: ’Jeg må af med det her, jeg har lige vundet 1,4 millioner kroner i Lotto!’ Hun spurgte mig, om vi skulle tage samtalen senere, men jeg ville jo godt have det job, så vi tog samtalen lige der,” fortæller manden på klingende aarhusiansk.

Og det var åbenbart et godt valg:

”Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke husker noget som helst fra samtalen. Jeg sad og tænkte på, hvilken bil, vi skulle købe, hvor vi skulle rejse hen, og hvad med huset… Min tanker fløj bare. Men jeg fik jobbet,” fortæller han med et grin.

Så havde han endnu en ting glad nyhed at fortælle sin kone. Hun lod dog ikke de gode nyheder hyle hende ud af den.

Da hun hørte, at han havde vundet de mange penge, tøvede hun ikke. Hun gjorde sig straks klar til at gå ud.

Forklaring:

”Hver gang vi har været i Århus for at købe kaffe, hver gang, så har jeg peget på en kaffemaskine i butikken og sagt ’når jeg vinder i Lotto, så skal jeg have den kaffemaskine der. Så da vi vandt pengene, tog min kone overtøj på og sagde ’nu skal vi ned for at hente den kaffemaskine!’. Og så købte vi den med det samme. Jeg tror ligesom, at det for hende bare var en måde at samle brikkerne på,” fortæller manden.

Den nyslåede millionær er i øvrigt muslim og nævner en sjov episode fra da han besøgte moskeen mod slutningen af ramadanen.

”Moskeen holdt en indsamling, og der donerede vi 5.000 kroner. Og det er sådan, at når man donerer penge, så får man en bøn som tak, og imamen sagde til mig: ’Jeg håber, at du får pengene en million gange igen i dette eller det næste liv,” fortæller manden med et grin, der tydeligt indikerer, at han ikke selv tror på, at det var de højere magter, der gav ham en milliongevinst.

Helt så mange gange fik manden nu ikke sine 5.000 kroner igen, men mindre kan bestemt også gøre det.

Og at det i virkeligheden var på Eurojackpot, og ikke i Lotto, at manden vandt gevinsten, betyder slet ingen ting.

”For mange er det jo kun lige til at dække huslån og gæld, men 1,4 millioner kroner, det ER mange penge, og jeg er virkelig taknemmelig,” slår han fast.