Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
17.01.2026

Vinder 1.000.000 i Lotto – har ikke fortalt det til konen

Vinder million i Lotto - fortæller ikke noget til nogen, i første omgang.
En mand fra Sønderjylland har i disse dage en stor hemmelighed for sin kone: Han har ikke fortalt, at han har vundet 1.000.000 i Lotto – han vil nemlig vente og i stedet overraske hele familien på én gang.

Det er ikke alle, der kan holde på en hemmelighed, men en midaldrende mand fra Sønderjylland, som for nyligt vandt i Lotto, er rigtig god til det. Han har nemlig ikke fortalt en eneste person om den million, der er landet på hans bankkonto.

”Jojo, det er svært at holde mund, det er det da. Men det har jeg besluttet mig for at gøre, og så er det det, jeg gør. Jeg har ikke fortalt det til nogen. Heller ikke min kone,” forklarer sønderjyden stille og roligt.

Det er dog ikke fordi, han har tænkt sig at beholde gevinsten selv. Han ved nemlig allerede nu, at han vil bruge en del af pengene på en rejse med hele familien, men hvordan skal han breake nyheden? Han vil gerne afsløre den gode nyhed på den bedst tænkelige måde, og den har han ikke fundet ud af endnu.

”Jeg skal lige have det vendt nogle gange. Der går mange tanker gennem hovedet. Nu går jeg og arbejder lidt på, hvordan jeg skal sige det. Det bliver nok noget med, at hele familien med børn og børnebørn sidder og spiser, og så siger jeg, at jeg har noget at fortælle dem…,” siger manden langsomt, mens han leder efter ordene, så man kan høre, at han ikke helt ved, hvordan det præcis skal foregå. 

”Og så siger jeg noget med, at vi skal på en fed ferie alle sammen, og så har jeg allerede booket ferien. Og så er alt betalt, ’du skal ikke tænke på noget, bare sætte dig i flyveren og afsted’, og så skal vi æde så mange is, vi overhovedet kan, og god mad og hygge….” fortæller manden med et grin.

Der er dog stadig flere uger til, at hele familien er samlet, så han har god tid til at tænke sig om. Det kræver bare, at han fortsat kan holde på hemmeligheden.

”Jeg har da været tæt på at afsløre den, men jeg bider det i mig. Det skal komme som en rigtig fed overraskelse. Jeg har vildt mange sommerfugle i maven, når jeg tænker på det. Ingen ved noget, og det er da sådan lidt fedt, at man kan komme med sådan en overraskelse,” siger han.

Og bare for en god ordens skyld: Mandens familie er ikke så stor, at det koster en hel million at invitere på en ferie med alt betalt, så der er stadig mange penge tilbage, når familien kommer hjem igen, og SÅ må konen og børnene også godt være med til at bestemme, hvad pengene skal bruges til.

”Jaja, selvfølgelig får de lov til det,” siger han med et grin.