Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.01.2026

Danske Spil: ”Sissal gør det igen - større favorit end sidste år”

Danske Spil lader danskerne gætte med på udfaldet af Melodi Grand Prix på Oddset.
Deltagerne i årets Dansk Melodi Grand Prix er netop blevet offentliggjort – og favoritten til sejren er den samme, som vandt for et år siden. (Og hun er større favorit i år!)

DR har løftet sløret for de otte deltagere ved årets danske Melodi Grand Prix, og efter et hav af gennemlytninger af de otte numre, er Danske Spils oddssætter kommet frem til præcis samme konklusion, som han nåede frem til for rundt regnet et år siden.

Dengang forudså han, at færøske Sissal ville være storfavorit ved det danske Melodi Grand Prix – og hun endte da også med en sikker sejr.

”Vi har lyttet til alle otte numre – mange gange. Og ’Infinity’ med Sissal er bare det nummer, som har sat sig bedst fast. Det er simpelthen et godt og solidt popnummer, som samtidig har den der lidt særlige mgp-stemning. Det er blandt andet skrevet af det samme hold, der stod bag Sveriges Eurovision-vinder ’Tattoo’ fra 2023, og det kan man godt høre. Og så gør det jo ikke noget, at det er færøske Sissal, der skal fremføre det. Hun har et par gange i sangen, hvor hun synger på dansk: Det lyder godt, og det er nok ikke dumt i forhold til den danske afstemning. Hun viste os allesammen sidste år, at hun kan gå hele vejen, og ved I hvad? Jeg tror, at Sissal gør det igen, og hun er større favorit end sidste år,” siger Peter Emmike Rasmussen, oddssætter hos Danske Spil.

Alt i alt vurderer Danske Spils oddssætter, at Sissal er så stor favorit, at man kun får sine penge lidt over 2 gange igen, hvis man spiller på hende på Oddset. Det er værd at bemærke, at det odds er lavere end sidste år, hvor hun startede i odds 2,15.

Dansk Melodi Grand Prix afholdes den 14. februar i Frederikshavn, og du kan følge med på DR1. Det internationale grandprix, Eurovision Song Contest, finder sted den 12., 14. og 16. maj i Wien i Østrig.

Danske Spils odds på Melodi Grand Prix.

Sissal – 'Infinity': 2,10  

Ericka Jane – 'Death of Me': 4,25

Søren Torpegaard Lund – 'Før vi går hjem': 4,50

Myrkur – 'Touch My Love and Die': 10,00

Sander Sanchez – 'Two Spirits': 10,00

Emil Otto – 'Copenhagen Noir': 14,00

Lasse Skriver – 'Roaring Heart': 18,00

Late Runner – 'Can U Feel It?': 22,00