Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
08.01.2026

Jokeren er løs igen: Gigantpræmie på vej til dansker

Ingen førstepræmievinder i Vikinglotto - men en gigantisk Joker vinder i samme trækning onsdag aften.
Onsdag aften udløste en trækning hos Danske Spil en præmie i Joker på over 22 millioner skattefri kroner til en heldig dansker bosiddende i Kastrup.

En meget heldig dansker fra Kastrup ved København fik sig onsdag aften en perfekt start på året. Ved aftenens Vikinglotto trækning blev der også trukket Joker tal, og her ramte vedkommende plet; 22.635.601 gode danske kroner er på vej til den Kastrup'ske bankkonto.

Ikke en dårlig måde at starte 2026 på.

Der var ingen vinder af førstepræmien i Vikinglotto ved aftenens trækning. Næste uges pulje stiger derfor til 26 millioner kroner.

”Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Vikinglotto og Joker.

Danske Spil har endnu ikke talt med den heldige vinder, men ønsker et stort tillykke.

Vikinglotto, Jokertal, uge 2
7, 3, 4, 6, 8, 2, 2

Vikinglotto, vindertal, uge 2
14, 22, 29, 38, 39, 45

Vikinglotto, vikingtal, uge 2
3

Om Joker
Siden år 2000 har man kunne spille med Joker, som kan tilkøbes på Vikinglotto og Lotto. Joker koster 10 kr. og giver dig altid en ekstra vinderchance på min. 2 mio. kr. Den højeste gevinst blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Frederiksberg løb afsted med 50.000.000 kr.

Om Vikinglotto
Vikinglotto startede 17. marts 1993 (fra februar 2001 til maj 2017 var navnet Onsdags Lotto). Vikinglotto er et fælles spil, hvor Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Letland, Litauen, Slovenien og Belgien spiller om en fælles 1. præmiepulje og 2. præmiepulje. Spillet går ud på at gætte 6 rigtige Hovedtal ud 48 og 1 rigtigt Vikingtal ud af 5. Rammer du 6 rigtige Hovedtal og det rigtige Vikingtal, kan du godt begynde at juble, for førstepræmiepuljen i Vikinglotto er altid mindst 19 millioner kr.