Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
12.02.2026

Pludselig vidste hele supermarkedet, at han havde vundet million i Lotto

Når man skal tjekke sine gamle Lotto kuponer for gevinster, så kan man være heldig, at der er mere end bare 70 kroner.
Snakken kan løbe hurtigt i en lille landsby. Det oplevede en mand fra det sydlige Vestjylland for nyligt, da han nede i sit lokale supermarked forsøgte at indløse en Lotto kupon med en mindre gevinst på.

”Jamen, jeg skulle ned og hæve 70 kroner. Troede jeg.”

Sådan indleder en ældre mand fra Vejen Kommune sin historie: Med en lille gevinst, der pludselig havde en helt anden størrelse end forventet.

”Men så sagde hende den unge pige i kassen, at det kunne hun ikke gøre, for gevinsten var betydeligt større. Så stod jeg der og så dum ud…,” fortæller manden med et grin, før han fortsætter:

”…men så var der en jeg kendte i køen bagved, som havde læst, at der var en i DagliBrugsen, der havde vundet, så han udbrød ’så er det saftsuseme dig, der har vundet en million!’ Og så vidste hele supermarkedet det. Både de ansatte og dem i køen, vi kender jo alle sammen hinanden,” fortæller manden, som har det helt fint med, at nyheden om hans milliongevinst på den måde blev spredt ude over hele supermarkedet – og snart derefter også udover hele landsbyen.

”Jeg er da blevet lykønsket de første 25 gange ude i byen. ’Er det dig?’, ’Jaja’, ’tillykke med det!’ Folk er glade, der er ikke den store misundelse,” fortæller han.

Manden fortæller, at han til at starte med var en smule rundt på gulvet, men efterhånden har han vænnet sig til, at han er gået hen og er blevet millionær.

Han planlægger at tage hele den udvidede familie med på en ferierejse – men ikke til sydens sol og varme.

”Jeg har aldrig haft de store drømme om at rejse til Amerika og sådan. Jeg kan nu godt lide at være et sted, hvor de snakker dansk. Ja, jeg kan alverdens sprog undtaget udenlandsk, så jeg tror måske, at det bliver noget med et luksussommerhus her i Danmark. Måske i nærheden af København, for der er en masse oplevelser omkring København. Der er både natur og kultur,” fortæller manden,

Og så tilføjer han, at når han siger ’i nærheden af København’, så skal det tages med et gran salt. Han mener i virkeligheden bare ’Sjælland’, for det er alt sammen ’i nærheden af København’, når man ser det fra Jylland af.

”Nu ved jeg godt, at når man snakker med nogen fra København, så siger de ’20 kilometer? Huha, det er langt!’ Men for mig og folk herovre, der betyder det ingenting at køre 100 kilometer. Det er bare hverdag,” siger manden.