Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.02.2026

Begynderheld i Klasselotteriet: Vinder millioner i andet forsøg!

Klasselotteriets store gevinst er på 3.000.000 kroner.
Det kom som lidt af et chok for en mand fra Viborg Kommune, da han vandt den store milliongevinst i Klasselotteriet: ”Mine ben var ved at knække sammen under mig!”

Det er ikke unormalt at høre om kunder hos Danske Spil, som har spillet Lotto, Eurojackpot – eller Klasselotteriet – i årevis, før den store gevinst endelig rammer. Men af og til, sker det også helt omvendt. Det var tilfældet for en mand fra Viborg Kommune, som for nyligt vandt en af de helt store gevinster i Klasselotteriet. 3.000.000 kroner for at være helt præcis.

”Jeg havde først lige købt loddet. Det var kun min anden trækning,” indleder manden sin historie, da Danske Spil ringer for at høre nærmere.

”Jeg sad i sofaen og kiggede på min telefon og tjekkede min Lotto kupon. Og så loggede jeg også ind på min profil på Klasselotteriet, og så kom der sådan et lille billede, hvor der stod noget om, at den seneste gevinst var på 3 millioner,” fortæller manden.

Han havde ikke den store erfaring med Klasselotteriet, så han lagde ikke med det samme to og to sammen. Han tænkte blot, at det var en reklame af en slags… men det var det ikke.

”Jeg ser på datoen, og så er det samme dag! Og det er min lodseddel. Jeg rejste mig op, men mine ben var ved at knække sammen under mig, og jeg var ligbleg. Min kone sad ved siden af, hun troede, at der var sket noget med et af børnene,” fortæller manden med et grin.

Manden turde dog ikke rigtigt tro på sit held, og derfor var det først, da han ringede til Danske Spil og Klasselotteriets kundeservice, at han endelig blev helt overbevist:

”Jeg fortalte, at jeg var i tvivl, men så tjekkede hun, mens jeg var i røret, og så sagde hun meget sødt: ’Du kan godt slappe helt af, du HAR vundet den store gevinst’,” fortæller manden – mens hans stemme næsten knækker:

”Ej, nu får jeg tårer i øjnene igen! Det var sådan en fed oplevelse.”

Klasselotteriets ’store gevinst’ er på 3.000.000 kroner, og da der i modsætning til Lotto og Eurojackpot skal betales gevinstafgiften af gevinster fra Klasselotteriet, så bliver der i alt 2.550.030 kroner til udbetaling på mandens konto. Og så er der pludselig råd til at få opfyldt en gammel drøm om at opgradere boligen.

”Vi har sat huset til salg, og så er vi ved at se os om efter et nyt hus. Det er lidt vildt, at vi kan lægge 2,5 millioner i udbetaling her og nu uden at sælge først. Vi har altid drømt om et større hus på en lidt bedre adresse. Det vi købte dengang, det var jo det, vi havde råd til. Nu kan vi i stedet for ’det vi har råd til’ købe det, vi godt kunne tænke os. Det åbner bare op for nogle helt andre muligheder,” siger manden.