Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
08.02.2026

Uffe fra Dalum vandt 200.000 kroner – uden at have spillet en krone

Uffe fra Fyn har vundet 200.000 kroner med Klub Lotto - helt gratis.
I Danske Spils Klub Lotto er man gratis medlem og kan hver måned være med i lodtrækningen om 200.000 kroner. Det kom meget bag på Uffe Bundgaard fra Dalum, da han denne uge pludselig kunne kalde sig vinder – uden at have spillet en krone.

Uffe Bundgaard, der er kiropraktor og til daglig driver klinik i Faaborg sammen med to massører, havde ikke regnet med, at et helt almindeligt telefonopkald mandag morgen skulle ende med en gevinst på 200.000 kroner.

”Det var lidt surrealistisk at få opkaldet. Man er jo vant til, at det er udenlandske svindlere, der ringer på den måde, så jeg var ret skeptisk i starten,” fortæller Uffe med et grin.

Han kender endda flere, der tidligere har vundet i Lotto – og de reagerede på samme måde.

”De troede heller ikke rigtigt på det i starten, så jeg kunne godt genkende følelsen,” siger han.

Er kiropraktor i Faaborg
I Uffes travle kiropraktorklinik i Faaborg behandler han både lokale borgere og patienter fra det øvrige Sydfyn. Oprindeligt har han en baggrund i IT, men i 2011 valgte han at skifte spor og uddanne sig til kiropraktor – et valg, han ikke har fortrudt.

”Jeg blev færdig som kiropraktor i en sen alder, og derfor har jeg også haft en SU-gæld hængende, som jeg gerne vil af med. Den ryger direkte ud nu,” siger han.

Derhjemme i Dalum er familien dog stadig i gang med at finde ud af, hvad resten af pengene skal bruges til.

200.000 kroner ændrer ikke hverdagen fundamentalt – men de giver luft.

”Det er jo ikke livsforandrende, men det er virkelig rart. Vi har talt om at bruge noget af gevinsten på gaver til børnene, og at gøre rejserne lidt mere luksuriøse – sætte en ekstra stjerne på hotellet eller måltidet,” fortæller han.

Og det er ikke kun familien, Uffe Bundgaard vil dele ud til. Skulle der være nogen i Faaborg og omegn, som har brug for en kiropraktor-behandling, vil Uffe mandag d. 9. februar lægge fem gavekort til netop det ved kassen i Føtex Faaborg. Gavekortene dækker en behandling hos Uffe eller massørerne, og kan bruges i februar måned.

Uffe Bundgaard bor i Dalum, og er gift med Helle. De har begge to voksne døtre fra tidligere forhold. Når han ikke er på klinikken i Faaborg, graver i haven eller har en sav i hånden, tager han på cykeltur med Helle eller står på SUP-board.

Der trækkes lod om en ny vinder af 200.000 kroner i Klub Lotto igen i marts måned. Det er gratis at være medlem af Klub Lotto, og man kan samtidig deltage i små spil og konkurrencer med mulighed for at vinde ugepræmier som biografbilletter og gratis Lotto-rækker.