Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
13.03.2026

Danske Spil leverer solidt årsregnskab med 1,8 mia. kr. til udlodningsmidlerne

I dag udkommer Danske Spils årsregnskab.
Danske Spils årsregnskab for 2025 viser det højeste resultat efter skat i koncernens historie og et bidrag til udlodningsmidlerne på 1,8 mia. kr. til gavn for gode formål. Samtidig har Danske Spil udviklet forretningen i et marked præget af både hårdere og international konkurrence samt ændrede forbrugsvaner.

Danske Spil koncernen opnåede i 2025 et resultat efter skat på 2.008 mio. kr., hvilket er det højeste i selskabets historie. Den samlede bruttospilleindtægt (BSI) udgjorde 5.158 mio. kr., mens det samlede samfundsbidrag nåede 3.148 mio. kr. Heraf udgjorde bidraget til udlodningsmidlerne 1.787 mio. kr., som går direkte videre til tusindvis af formål inden for idræt, kultur, foreningsliv og sociale indsatser i hele landet.

Bestyrelsesformand i Danske Spil, Lars Krarup, siger:

“Danske Spil har i mere end 75 år været sat i verden for at være til glæde og til gavn, og det forpligter. Vi underholder hvert år 1,9 millioner danskere i trygge rammer, og når vi lykkes som forretning, kommer overskuddet fællesskabet til gode. I 2025 sender vi 1,8 mia. kr. videre til fællesskabet gennem udlodningsmidlerne – penge, der gør en reel forskel for idræt, kultur og frivillighed i hele landet. I Danske Spil har vi gennem mange år arbejdet for et mere ansvarligt spillemarked, og derfor glæder det mig, at 2025 blev året, hvor der landede en bred politisk aftale om spil, som nu hæver barren for ansvarlighed for branchen.”

Højtider, rekorder og et stærkt fællesskab
Lotterierne stod stærkt hos danskerne, og året kulminerede i december, da en dansker vandt 149 mio. kr. i Eurojackpot. Særligt Danske Spils højtidsprodukter havde et godt år. Det Store Påske Lotto havde en flot debut, og Det Store Jule Lotto og Quicks juleprodukter opnåede rekordomsætning. Samlet steg salget af højtidsprodukterne med 24 pct. I 2025 lancerede Danske Spil også Klub Lotto – en ny, gratis måde at opleve Lotto på, som på få måneder har samlet over 100.000 danskere og viser, hvordan lotterierne løbende udvikles.

Danske Licens Spil og Oddset var til stede der, hvor danskerne samles – fra landsholdskampe og Melodi Grand Prix til kommunalvalg og X Factor – samtidig med, at onlinekasino havde en god udvikling. Det skete i et marked, hvor konkurrencen voksede og flere multinationale spilleselskaber gjorde deres indtog i Danmark. Samtidig ser det uregulerede marked ud til at være vokset, ligesom konkurrencen og nye forbrugsvaner flyttede grænserne for, hvad det kræver at være relevant.

Administrerende direktør i Danske Spil, Nikolas Lyhne-Knudsen, siger:

“Danske Spil fastholder en markedsledende position i et marked med voldsom konkurrence fra store, internationale aktører og hastigt ændrede forbrugsvaner. Danske Spil skal også i fremtiden være danskernes spilleselskab og den ansvarlige markedsleder, og det kræver, at vi hele tiden udvikler os og tænker nyt. Det er ved at udvikle Danske Spil, at vi forbliver relevante, så vi også i fremtiden kan samle 1,9 mio. danskere om drømmen om at vinde til gavn for fællesskabet.”

Danske Spil arbejdede i 2025 fortsat målrettet for at fremme sunde spillevaner, bl.a. med en særlig indsats for at passe på unge voksne under 25 år, hvor det gennemsnitlige spilleforbrug på væddemål og onlinekasino er nede på under 130 kr. om måneden. Som led i en vedholdende og forebyggende indsats er andelen af spillere, der giver anledning til størst bekymring, reduceret yderligere i 2025.

Forventninger til 2026
BSI i Danske Spil koncernen forventes i 2026 at ligge i niveauet 5.200-5.300 mio. kr., og årets resultat efter skat forventes at blive 1.950-2.050 mio. kr.

Forventningerne til BSI og resultat efter skat er på niveau med eller med en mindre stigning i forhold til 2025-niveauet.

Nøgletal i Danske Spils årsrapport for 2025
Danske Spil, der er ejet af staten, DIF og DGI, har den 13. marts 2026 offentliggjort sin årsrapport, herunder om samfundsansvar, for 2025.

Nøgletal:

  • Årsresultat: 2.008 mio. kr. (2024: 1.948 mio. kr.)
  • Bruttospilleindtægt: 5.158 mio. kr. (2024: 5.256 mio. kr.)
  • Samfundsbidrag (inklusive udlodningsmidler, overskud, spilafgifter og selskabsskat): 3.148 mio. kr. (2024: 3.282 mio. kr.)
  • Bidrag til udlodningsmidler: 1.787 mio. kr. (2024: 1.820 mio. kr.).

 

Læs Danske Spils Årsrapport 2025.