Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
15.03.2026

Danske Spil efterlyser vinder af 10 millioner kroner

Dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte en heldig dansker plet på alle syv vindertal – et held i spil, der udløser en førstepræmie på 10 millioner kroner. Se her, hvor kuponen er købt. Måske er det din?

Foråret er så småt begyndt at vise sig rundt omkring i landet, og for én heldig dansker blev weekenden ekstra lys. En heldig Lotto spiller har nemlig vundet hele 10.000.000 skattefrie kroner ved lørdagens trækning i Lotto.

Aftenens vinder af førstepræmien har købt sin kupon hos Min Købmand Hvidbjerg på Næssundvej 358, 7960 Karby. Så hvis man har lagt vejen forbi den butik, hvor millionkuponen er købt, kan det være en god idé at tjekke sin kupon en ekstra gang – den kan være 10 millioner kroner værd.

Millionærchancen: To millionærer mere
Det var ikke kun én heldig dansker, der kunne juble lørdag aften. Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:

  • Den ene har købt sin kupon hos Føtex på Bankagervej 111, 8700 Horsens.  
  • Den anden heldige har købt sin kupon hos Q8 service på Hobrovej 404, 9200 Aalborg SV.

"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke. 

Lotto, vindertal, 14. marts
4, 7, 12, 13, 16, 25, 29

Lotto, tillægstal, 14. marts
15

Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.

Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.