Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
18.04.2026

Millionær på Lotto ved et tilfælde

Man kan vælge sine egne tal, når man spiller Lotto. Og det kan være en god idé.
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.

Timing er altafgørende – og for en mand fra Midtjylland er det en helt perfekt timing, der har gjort, at han for nyligt vandt over 4.000.000 kroner i Lotto på sit PLUS abonnement.

Han har spillet Lotto via det samme system med de samme tal i små 20 år. Tallene er en kombination af fødselsdatoer i familien – og desuden tallet 26. Så gammel var hans kone nemlig, dengang han oprettede Lotto abonnementet.

”Det heldige er, at jeg lavede Lotto systemet få dage før min kones fødselsdag. Det er jo et vildt tilfælde, og sådan noget kan man tænke over til man bliver tosset!” fortæller manden med et grin.

Han gider dog ikke tænke så længe over det. I stedet vil han tænke godt og grundigt over, hvad han skal bruge Lotto millionerne til. Det havde han ikke gjort, da han var yngre.

”Jeg ville godt have vundet dem for 20-30 år siden, men det er nok bedre, at jeg vinder dem i dag. Dengang havde jeg bare købt alt muligt skrammel. Så havde jeg haft et par nye biler og en motorcykel nu. Jeg er blevet ældre, og superfornuftig,” siger han og skynder sig så at tilføje, at han altså ikke er blevet alt for kedelig.

”Du kan tro, at der stadig bliver kigget på biler. Og på motorcykler, men jeg går ikke ud og køber en til en hel million, men der skal bruges lidt til fis og ballade. Jeg skal ikke være en af dem, der køber et par nye træsko og nye skjorter. Nej, pengene skal ikke stå og kukkelure i banken,” lover han.

At han så ikke har brugt alle pengene allerede, er dog ikke kun fordi han er blevet fornuftig. Det handler mere om en gammel drøm om at kunne gå på pension før alle andre.

”Vi spekulerer i at købe et sommerhus, som kan give os en passiv indkomst, så man selv kan vælge, hvornår man vil holde op med at arbejde. Jeg har altid sagt, at jeg ville holde med at arbejde, når jeg blev 60. Det har jeg måske mulighed for nu, og det er derfor, at jeg ikke er fløjet ud og har brugt pengene på alt muligt,” siger han.