Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
11.05.2026

Vinder 8.000.000 i Lotto og opfylder gammel drøm – kontant!

8 millioner kroner - helt skattefrit. Ikke dårligt bytte for en sølle lap papir med ordet 'Lotto' i toppen.
En ældre nordjysk herre vidste lige præcis, hvad han skulle gøre, da han for nyligt blev mangemillionær på Lotto. Han hev straks den store pengepung frem - til stor glæde for hele familien.

”Det har været en drøm i mange år.”

Sådan lyder det fra en ældre herre fra Nordjylland, da han skal fortælle, hvad han gjorde som noget af det allerførste, da han havde syv rigtige i Lotto.

Han behøvede ikke overveje det mange gange, før han købte et nyt sted, hvor hele den udvidede familie kan samles.

”Vi har købt et sommerhus! Vi overtager det nu på onsdag. Det var det tredje, vi kiggede på. Vi betalte kontant, cash money! Det var de ikke så vant til,” fortæller manden.

Manden har indtil videre kun fortalt sin familie om den store gevinst, og det er også netop for familiens skyld, at en del af millionerne går til et nyt sommerhus.

”Førhen tog vi meget til Spanien, og de sidste mange år har vi lejet et sommerhus, hvor vi har inviteret hele familien med. Til ferier og når vi holdt nytår, så det passede os meget godt at købe et sommerhus, så timingen er helt perfekt,” siger han.

Udover den del af gevinsten, der er gået til sommerhuset, er nogle af pengene også sendt i banken, hvor de skal yngle, mens en ganske pæn sjat er sendt videre som arveforskud til mandens voksne børn.

”De fik straks det, de må få uden at betale skat. Det blev de glade for. Altså, det er godt nok skønt, og jeg kan jo ikke mærke, at der lige ryger en kvart million!” siger den glade og heldige vinder.

”Nåja, vi har også købt sådan en robotplæneklipper til det nye sommerhus. Jeg havde sendt den yngste datter og hendes filejs afsted for at købe, og så ringede de og sagde, at den, vi havde kigget på, var god nok, men der var også en anden en, der så mere robust ud, men den var dyrere,” fortæller manden, der dog allerede havde sørget for, at de unge mennesker var sendt i byen med rigeligt kontanter på lommen.

”Så jeg sagde bare, at de skulle tage den dyrere. Så ville de stadig have 500 kroner til overs til deres franske hotdogs,” siger manden med et grin.

Lotto
Lotto er danskernes klassiske lotteri og har i årtier været en fast del af mange danskeres lørdag. Hver uge er der trækning om store gevinster, og førstepræmiepuljen er altid på mindst 8 mio. kr. Lotto er for mange danskere tæt forbundet med drømmen om den store gevinst.