Spillemyndigheden
Sport & Casino
Udbydes af Danske Licens Spil A/S

Lotteri & Skrab
Udbydes af Danske Lotteri Spil A/S, undtagen Klasselotteriet der udbydes af Klasselotteriet A/S.

Spil med omtanke

Spil hos os skal være sjovt og må ikke tage overhånd.

Her kan du blive klogere på, hvordan du holder dit spil under kontrol, hvilke risikotegn du skal være opmærksom på, og hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever spilproblemer.

Læs mere
  • Vi har samlet eksperternes gode råd til, hvordan du spiller med omtanke. Hør f.eks. om at sætte forebyggende grænser for dine indbetalinger, om at være åben om dit spil med andre og kunsten at stoppe mens legen er god.

    Læs mere
  • Ved du, hvor meget din hjerne kan skelne myter fra fakta, når du spiller? Falder du i de mest almindelige tankefælder? Hør mere fra ludomanieksperter om, hvordan du kan blive snydt til at tro, at du har mere kontrol end du egentlig har.

    Læs mere
  • Hvis du har svært ved at stoppe med at spille eller tænker på spil, mens du burde have fokus på noget andet, kan det være tegn, du skal være opmærksom på. Hør mere om risikotegn og hvad du kan gøre for at forebygge spilproblemer.

    Læs mere
  • Hvad er en tilbagebetalingsprocent og vinder huset altid? Bliv klogere, når spileksperter fra Danske Spil forklarer.

    Læs mere
Danske Spil
23.05.2026

Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner

En kvinde vandt 1.000.000 kroner i Lotto - så nu fortsætter hun med at spille Lotto i samme kiosk.
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.

Selv om det udelukkende er tilfældigheder, der afgør, hvor de største gevinster i Lotto bliver vundet, så er det fristende en gang imellem lige at se, om man selv kan gøre noget for at påvirke heldet. Som for eksempel at købe sine kuponer et nyt sted. Sådan tænkte en kvinde fra Esbjerg, da hun og manden for nyligt skulle på et weekendophold længere sydpå.

”Vi var på et weekendophold i Gråsten, og jeg havde taget min kupon med, for som jeg sagde: Så kan vi forny den i Sønderborg, for jeg vinder aldrig, hvor jeg plejer at købe den,” indleder kvinden sin fortælling.

”Så cyklede vi til Sønderborg og fandt en Føtex. Jeg vidste, at jeg havde vundet 70 kroner, men da jeg skulle forny den, så fik jeg i stedet for pengene en lap, hvor der stod, at der var en gevinst på over 5.000 kroner. Jeg havde faktisk allerede læst i avisen, at de manglede en Lotto-vinder fra min kiosk, men jeg tænkte da ikke, at det kunne være mig! Hvis det bare var 50.000, så ville jeg være lykkelig,” fortæller hun.

Udenfor Føtex satte ægteparret sig på en bænk på et torv, hvor kvinden loggede ind på sin app fra Danske Spil.

”Og så gik der et splitsekund, og så stod der ’Tillykke, du har vundet 1.000.000 kroner!’. Og så var cykelturen tilbage til Gråsten pludselig noget kortere. Der var ligesom ikke så meget modvind mere,” fortæller hun med et grin.

Pengene er gået ind på kontoen, og siden er en del af dem også gået ud igen. Det er blandt andet blevet til en ny bil og til nye rullegardiner i hele huset. Men ellers er hverdagen meget som før. Og det gælder også, når det kommer til stedet, hvor kvinden spiller Lotto.

”Ja! Nu bliver jeg og støtter den lokale kiosk. De er også meget søde dernede.”